Vestjyllands Højskole søger Økonomimedarbejder
Har du lysten og kompetencerne til at tage teten i forhold til økonomi og HR i samspil med ledelsen? Har du erfaring med fri- eller højskoledrift?
Så er du måske den nye økonomimedarbejder på Vestjyllands Højskole, hvor der er højt til loftet, plads til det skabende menneske, indblik, udsyn, undren og eftertanke.
Vestjyllands Højskole er en bred almen Grundtvigsk folkehøjskole med 80 elever på forårs- og efterårsholdene og 600 sommerkursister, som undervises og serviceres af en række engagerede medarbejdere. Vi har et bredt fagudbud og en stærk profil indenfor bæredygtighed og kreative fag. Skolen ligger i et levende miljø i landsbyen Velling, omgivet af smuk natur og tæt på Ringkøbing Fjord og by.
Som den nye økonomimedarbejder vil du indgå i et samspil med forstander og viceforstander. Du kommer også til at indgå i en administration, som foruden dig består af en bogholder og fire administrative medarbejdere, der står for kursusadministration, salg, PR og personaleadministration. Økonomimedarbejderen har en bred vifte af opgaver
-
Udarbejde periode- og årsregnskaber samt budgetter
-
Lave budgetopfølgning
-
Sikre at bogholderiet er up to date
-
Agere sparringspartner til forstander og bestyrelse i økonomiske spørgsmål
-
Sikre statusopfølgning på tilmeldinger
-
Kontakt til relevante myndigheder
-
Have overblik over og bidrage til udviklingen af højskolens driftsområder: Højskole, kostskole, udlejning, energiproduktion, kiosk og markedshave
-
Evt. yderligere personaleadministration aftalt i samspil med forstanderen
Solid økonomibaggrund og HR-erfaring
Stabil og stærk til tal, stor forretningsforståelse, indlevelse og empati er ord, der beskriver den nye økonomimedarbejder.
Som kollega og samarbejdspartner er du kendetegnet ved din konstruktive og pragmatiske tilgang til opgaverne – i en til tider meget varieret og uforudsigelig hverdag. Her skal dit drive og din løsningsorienterede personlighed, være et fast holdepunkt man altid kan stole på, samtidigt med at der er styr på tingene. Du kan bistå forstanderen i udviklingen af processer og arbejdsgange på skolen.
Du kommer med erfaring fra en lignende stilling, gerne fra en høj-, fri- eller efterskole, hvor måneds- og kvartalsrapportering og regnskabsaflæggelse var faste opgaver. Dertil har du indsigt i HR og personaleadministration.
Gang i livet
Kulturen bærer præg af en uformel tone, en flad struktur og frihed under ansvar. Højskolen er aldrig helt det samme sted. Folkeoplysning, demokratisk dannelse og livsoplysning er det centrale. Du vil derfor opleve, at der er rig mulighed for at påvirke din hverdag og opgaveløsning. Dermed også, at du kommer til at præge din måde at være økonomimedarbejder på.
Interesseret?
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen ved at sende en ansøgning og CV til kontor@vestjyllandshojskole.dk (Ansøgningsfrist er 1. januar.)
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores konstituerede forstander Kristoffer Brun: kbg@vestjyllandshojskole.dk.
Samtaler afvikles d. 20. og 21. januar. Ansættelse snarligst herefter.
Ansættelsen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen.
Rekrutteringsprocessen vil være fortroligt. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.