Videojournalist

Er du en dygtig videojournalist? Og er du en stærk tilrettelægger, der også er knivskarp i redigering? Så er du en af flere, vi i vores satsning på video leder efter nu.

På Berlingske er video over de kommende år en fuldt integreret del af journalistikken. Derfor slår vi tre stillinger op nu, og med dette opslag søger vi en videojournalist.

Du er VJ på højt niveau, og du kan få indslag til at fremstå moderne og professionelt i journalistisk fortælling og eksklusiv fremtoning. Du er skarp i tilrettelæggelse og videoredigering i Adobe Premiere, så du samtidig kan gå forrest i gruppen af vores prisvindende fotojournalister, der allerede er erfarne i videoproduktion ved siden af fotografiet.

Berlingske har fuldt fokus på den digitale oplevelse af vores kvalitetsjournalistik, så du er ikke præget af traditionel TV-produktion, men kan i stedet se potentialet i moderne digitale fortællinger.

Du er journalistisk stærk, og du interesserer dig for nyhedsbilledet. Men Berlingske skal ikke være en TV-station, så dit fokus er videoer, der tager afsæt i vores journalistik og i dine egne ideer, og som i kortere formater, mini-doc´s og explainer videoer omsætter vores styrkeområder til videojournalistik.

Du er god til samarbejde, og du indgår naturligt i udvikling af journalistiske historier sammen med dygtige fagjournalister. Du er idérig og udadvendt, og du har en begejstring, der matcher dine kommende kollegers. Har du indsigt i After Effects er det et plus.

Du bliver en del af Visuel redaktion, hvor der er 15 kolleger, der arbejder med video, foto og grafik. Sammen med dem løfter du vores indhold til nye højder.

Med din ansøgning vedlægger du en showreel, der også fortæller, hvad din rolle i produktionerne specifikt har været. Du kan også linke til produktioner.

Kom og vær med.

Henvendelse:
Har du spørgsmål til stillingen eller vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Søren Lorenzen på mail slor@berlingske.dk eller telefon 4074 0008.

Ansøgning:
Sammen med din ansøgning vedlægger du en showreel, der også fortæller, hvad din rolle i produktionerne specifikt har været. Du kan også linke til produktioner.

Ansøgningen skal indsendes hurtigst muligt via linket her på siden senest den 10. januar 2021.

Tiltrædelse: 1. marts 2021

Ansøgningsfrist: 10. januar 2021