Violin og bratschlærer til Aabenraa Musikskole

Vi søger en musikpædagog med violin og/eller bratsch som hovedfag til Aabenraa Musikskole pr. 1. august.

Dine opgaver

Du skal primært varetage violin- og bratschundervisningen for elever på begynder- og mellemtrin og gerne op til talentniveau. Dit område bliver også de helt små – gerne som Suzukielever. 

Du samarbejder i et team med to andre violinlærere og en cellolærer.

Tirsdag er strygerdag, hvor teamet er samlet, og hvor alle strygerelever deltager i sammenspil på flere forskellige niveauer. Du samarbejder her med en anden lærer om begynderniveauet og assisterer efter behov på de andre to niveauer.

Der kan ligge opgaver i forbindelse med udvikling og udføring af projekter i samarbejde med folkeskole og grundskole. Desuden er det ønskeligt, om du har kendskab til Music Mind Games og interesse for at videreføre teoriundervisning for vores yngste instrumentalelever samt for øvrige interesserede.

 

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant musikfaglig baggrund og uddannelse som musikpædagog, samt har erfaring med at undervise. Vi ser gerne en ansøger, som har gennemført et eller flere niveauer af Suzuki-uddannelsen.
  • Kan påtage dig undervisning på violin og gerne også bratsch på alle niveauer, samt begynderteori og sammenspil.
  • Har erfaring med holdundervisning og også kan byde ind i forhold til vores samarbejde med institutioner og folkeskoler.
  • Kan være med til at udvikle vores undervisningstilbud sammen med flere kolleger både i strygerfaggruppen og med musikskolens personale i almindelighed.
  • Har kendskab til Music Mind Games.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstilrettelæggelsen (tirsdag er obligatorisk).
  • Er mobil, da du kan komme til at arbejde i flere af musikskolens afdelinger.

 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor trivslen blandt medarbejderne er i højsædet. Vi scorer tårnhøjt i kommunens trivselsundersøgelser og arbejder bevidst på at blive endnu bedre.
  • Et sted, hvor der er kort til smil og hvor vi har en uformel omgangstone.
  • Et hold på 30 medarbejdere, som både arbejder solo og i teams omkring undervisning af eleverne i musikskolen – dertil kommer vores undervisning i institutioner og folkeskoler. Vores centerskole ligger i Aabenraa By, men vi tilbyder undervisning over hele kommunen. Du kan læse mere om os på www.aabenraamusikskole.dk

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til den gældende overenskomst mellem FMM og KL

Stillingen er en deltidsstilling på mellem 10/37 og 15/37 ugentligt med muligheder for udvidelse i forhold til de kvalifikationer du kan byde ind med. Undervisningen forventes at ligge på mindst 2 dage med arbejdsopgaver både formiddage og eftermiddage. Desuden ligger en del arrangementer og koncerter aftner og enkelte i weekender.

Aabenraa Kommune indhenter børne- og straffeattest.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til jobbet så kontakt musikskoleleder Edna Rasmussen på tlf. 73 76 75 72, mobil 21 374 674 eller mail er@aabenraa.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist er d. 6. juni. 2021. Send din ansøgning inklusiv relevante bilag via link

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 15. juni 2021.