Violinist, Kammermusik

Ensemble MidtVest søger en violinist på fuld tid. Stillingen ønskes besat pr. 1/11-2022 eller efter aftale.

Lørdag d. 24. og søndag d. 25. september 2022 vil der blive afholdt konkurrence i Herning.

Ensemble MidtVest søger en violinist på fuld tid. Stillingen ønskes besat pr. 1/11-2022 eller efter aftale.

Lørdag d. 24. og søndag d. 25. september 2022 vil der blive afholdt konkurrence i Herning.

 

VIDEO TIL ANSØGNINGEN:

Alle ansøgere skal indspille en video med 1 solo sats for violin af J. S. Bach efter eget valg. Videoen skal vedhæftes ansøgningen.

 

1. RUNDE:

W. A. Mozart: Violinkoncert nr. 3, 4 eller 5 efter eget valg, 1. sats (eksposition samt kadence)

 

2. RUNDE:

En violinkoncert af Beethoven, Brahms, Tchaikovsky, Mendelssohn eller Sibelius efter eget valg (1. sats)

 

3. RUNDE:

Kammermusik med ensemblets musikere, derefter et interview af ca. 10-15 minutters varighed.

Repertoire:     L. V. Beethoven: Septet, Es-dur, op. 20, 1. og 4. sats

                              W. A. Mozart: Klaverkvartet, Es-dur, KV 493, 1. sats

 

1. runde foregår bag skærm. Der stilles akkompagnatør til rådighed. Alle kammermusikuddrag kan downloades på ensemblets hjemmeside fra 1/7-2022.

Ansøger afholder selv udgifter til rejse, ophold, forplejning mm.

Løn og ansættelsesvilkår følger DMF’s overenskomst med landsdelsorkestrene, inkl. solotillæg. Det første års ansættelse vil være prøvetid med 1 måneds gensidigt opsigelsesvarsel.

Ansøgere fra lande uden for EU bedes selv holde sig underrettet om relevante regler for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Ansøgning med detaljeret CV samt video mailes til info@emv.dk. Ansøgningen skal være modtaget 1. juni 2022 kl. 12.00.

For mere information om Ensemble MidtVest se www.emv.dk

 

Om Ensemble MidtVest (EMV)

EMV spiller kammermusik af højeste kunstneriske kvalitet, og leverer musikoplevelser helt udover scenekanten. Vi lever i spændingsfeltet mellem de traditionelle kammerkoncerter og nye innovative formater, og udfordrer vi kammermusikkens udtryksmuligheder med det mål at skabe en personlig relation til publikum af enhver.

Ensemble MidtVest består af 9 klassiske musikere, der tilsammen udgør en besætning bestående af en strygertrio, en blæserkvintet og en pianist, dertil en administration.
Ensemblet er et af Danmarks fem basisensembler støttet af Statens Kunstfond og Herning, Holstebro og Struer kommuner. 

Vi spiller ca. 100 koncerter om året fordelt lokalt, nationalt og internationalt, og det er vores vision at gøre de sidste 500 års klassiske musikrepertoire samt fri improvisation nærværende og relevant for det 21. århundredes publikum.