Violinlærer

Stillingen omfatter cirka 10 elever, OrkesterMester projekt med to skoleklasser, strygersammenspil og instrumentkarrusel.

Hvidovre Musikskole søger en ny violinlærer fra 1. august 2021.

Stillingen omfatter cirka 10 elever, OrkesterMester projekt med to skoleklasser, strygersammenspil og instrumentkarrusel.

Derudover medvirken ved nogle fredage, hvor vi afvikler ”En dag på Musikskolen” for alle kommunens tredje klasses elever. De seks årlige personalemøder ligger også om fredagen.

OrkesterMester, strygersammenspil og karrusel ligger om mandagen og vil ikke kunne flyttes.

Det er derfor en forudsætning at man er disponibel mandage fra kl. 12 og fredage indtil kl. 13.

Du vil blive en del af et strygerteam, som omfatter to kontrabaslærere, to cellolærere, en bratsch lærer og en violinlærer.

Vi ønsker et kort prøvespil i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Stillingen forventes at udgøre omkring en 13/37 ansættelse.

Hvidovre Musikskole har omkring 1000 elever og 30 skønne lærere. Undervisningen foregår i egne indbydende og veludstyrede lokaler kun 15 minutter fra København.

Ansøgningsfrist: Fredag 25. juni kl. 12.00

Ansættelsessamtaler i uge 26.

Yderligere oplysninger hos musikskoleleder Per Egholm 20 23 33 82 eller peg@hvidovre.dk

Venlig hilsen