Violinlærer til Kulturskolen Kolding
Kulturskolen Kolding søger violinlærer til vores strygerlærerteam pr 1. august 2024. Stilling er min. 17/37.

Kulturskolen Kolding, Riis Toft 12 a, 6000 Kolding
Kulturskolen Kolding søger pr. 1/8-24 ny kollega.
Violinlærer: 17/37-stilling til begynder, mellemstadie, viderekomne og OrkesterMester.
Kulturskolen Kolding – verdens bedste kulturskole for dig.
Kulturskolen Kolding giver dig verdens bedste kolleger og de bedste rammer for arbejdet du kan ønske dig.
Som lærer indgår du i netværk med de øvrige lærere i faggruppen, der virker som sparringspartnere for hinanden omkring faggruppens udvikling.
Læs mere om Kulturskolen Kolding på www.kulturskolenkolding.dk og på www.mgksyd.dk samt på facebook og YouTube
Ansøgere med lyst til at udvikle og udbygge vores strygerklasse sammen med gode fagkolleger i strygerteamet. Du indgår konkret i samarbejdet omkring vores symfoniorkester (KOUSY), der øver om mandagen.
Undervisningen foregår såvel centralt på kulturskolen, som decentralt enkelt/e dag/e på folkeskolerne.
I stillingen indgår også deltagelse i vores OrkesterMester på Vamdrup Skole onsdage fra kl. 10 – 13, hvor vi fra kommende skoleår har strygerundervisning i 2. klasserne. Dette i et team på 4 kolleger som deles om klassen. Der undervises i hold a 7 elever pr 45 min. Og der bruges ColorStrings som en del af metoden sammen med elementer fra Suzukimetoden.
Du indgår i lærerteam med strygerlærerne på kulturskolen omkring udvikling af undervisningstilbuddene i øjenhøjde med eleverne og med et højt fagligt niveau.
Vi søger en underviser med stor musikermæssig erfaring med lyst til videreformidling i elevøjenhøjde med henblik på rekruttering samt også at kunne bringe elever videre til hhv. MGK og Konservatorierne.
Hvem er du i øvrigt:
- Du har musikfaglig uddannelse på kandidatniveau
- Du er struktureret og har det godt med at være i proces
- Du er god til at samarbejde
- Du har en passion for dit fag og undervisning
- Du har humor og har mod på udfordringer
- Du kan inspirere og tør vise vejen
- Må meget gerne have erfaring med folkeskolesamarbejde
Kandidater der bliver udtaget til samtale vil udover denne også skulle til praktisk prøve i undervisningssituation (ca. 15 min) samt i eget spil (max. 5 - 7 min.)
Ansøgningsfrist fredag d. 14. juni 2024 kl. 08.00 på mail til jebl@kolding.dk
Spørgsmål omkring stillingen kan ske til kulturskolechef Jens Bloch, 29425181
Samtaler/Prøver forventes at finde sted torsdag d. 20. juni 2024.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
