Web- og kommunikationskonsulent
Du vil indgå i vores kommunikationsteam med ansvaret for hjemmeside, digitale nyhedsbreve til tillidsvalgte samt medvirken i kommunikationsarbejdet i øvrigt.
Vi lægger vægt på en hensigtsmæssig, effektiv og brugerdrevet kommunikationsadfærd på tværs af vores digitale platforme (web, nyhedsbreve, sms og så videre).
En stor del af arbejdet kommer til at foregå i et tæt samarbejde med valgte og ansatte i vores forbundshus og vores 11 afdelinger landet over. Derfor er det vigtigt, at du er en åben og engageret person, som kan indgå i rådgivning og samarbejde med kolleger i forskellige positioner og med forskellige baggrunde.
Opgaverne er:
- At skrive til og redigere fagligt og faktuelt indhold på DEF.dk i samarbejde med kollegerne på faglige områder i forbundshuset
- At vedligeholde og udvikle DEF.dk i samarbejde med ekstern leverandør
- Tilrettelægge og skrive landsdækkende lokale nyhedsbreve til medlemmer samt nyhedsbrevet Online til tillidsvalgte på arbejdspladserne
- At assistere og rådgive vores afdelinger rundt om i landet omkring webindhold, webadministration samt nyhedsbreve
- At medvirke til vedligeholdelsen og udviklingen af vores pjecer, både trykte og digitale.
Det er en fordel med kendskab til MailChimp, Drupal 8 og 9, let HTML, Google Analytics samt SEO.
Stillingen er således en god mulighed, hvis du vil udvikle dine erfaringer med intern kommunikation, hjemmesider, kampagner samt dine kommunikationskompetencer i øvrigt.
Vi står overfor en omfattende digitalisering af medlemskontakten, herunder etableringen af en ny hjemmeside, og du kommer til at indgå i dette arbejde.
Derudover vil du i begrænset omfang indgå i kommunikationsafdelingens øvrige arbejde med sociale medier, presseopgaver og kommunikationsrådgivning.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i en organisation i en rivende udvikling med attraktive løn- og arbejdsvilkår. Der er flekstidsordning. Arbejdspladsen er placeret tæt ved Vesterport Station og Metrostation Forum.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Peter Koch Palshøj, 61 15 02 10, pep@def.dk i uge 26 og 28.
Ansøgning vedlagt CV sendes via https://www.jobindex.dk/jobannonce/404470/dansk-el-forbund-soeger-kollega-til-web-og-kommunikation senest den 12.7.2021, kl. 16.00. Vi forventer at holde samtaler den 28.7.2021.