Driftstekniker søges til Bakkens driftsafdeling

A/S Dyrehavsbakken søger en driftstekniker til vores driftsafdeling. Du får en aktiv og varieret hverdag, hvor du arbejder med alt fra drift og vedligeholdelse til praktiske reparationer. Du bliver en del af et stærkt team, der sikrer, at Bakken altid er klar til gæster.
Stillingen er fuldtid med fokus på sæsonperioder. Vi søger en praktisk anlagt, fleksibel og serviceminded kollega, der arbejder selvstændigt, bevarer overblikket i travle situationer og trives i et team.

A/S Dyrehavsbakken søger en dynamisk, pålidelig og teknisk orienteret kollega, der kan indgå i vores faste team i Bakkens driftsafdeling.

Som medarbejder i Bakkens driftsafdeling, er du en del af et hold, der arbejder hårdt i al slags vejr. Du er med til at servicere både gæster og medarbejdere. Jobbet er meget selvstændigt og består af en god blanding af vedligeholdelses- og reparationsopgaver. Opgaverne er mange og forskellige.

Du refererer til Bakkens driftschef. Stillingen er en fuldtidsstilling på årsnorm, og hovedvægten af timer ligger i sagens natur i åbningssæsonerne

Dine arbejdsopgaver:

  • Løbende vedligeholdelse af belysning, faste anlæg og øvrigt driftsmateriel i samarbejde med evt. eksterne håndværkere
  • Udarbejdelse af planer for nødvendigt reparations- og vedligeholdelsesarbejde uden for sæson med oversigt over ressourceforbrug
  • Udarbejde og ajourføre den nødvendige tekniske og inventarmæssige dokumentation, herunder sørge for at Bakken er klar til de mange glade gæster, som lægger vejen forbi
  • Hjælpe med at holde Bakken pæn og ren, samt hjælpe til med at afhente skrald hos de enkelte teltholdere

Vi forventer derfor, at:

  • Du har hænderne “skruet rigtigt” på
  • Du har kørekort, som minimum til personbil og gerne til lastbil inkl. EU bevis
  • Du er yderst fleksibel
  • Du er moden, ansvarlig og mødestabil
  • Du mestrer flydende dansk
  • Du har kendskab til engelsk og svensk
  • Du har den rette indstilling til god service og kan holde hovedet koldt - også i stressede situationer
  • Du er holdspiller, fungerer godt i et team og har gode samarbejdsevner
  • Du er humoristisk og imødekommende

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag til driftschef Simon Westen på job@bakken.dk. Marker din ansøgning med ”Drift” i emnefeltet.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen som driftstekniker, kontakt da Simon Westen på telefon 43141234.