Musikunderviser til FGU-skolen i Ringsted

Er du musiker, sanger, rapper, producer – eller brænder du for at arbejde med musik og kreative udtryk i undervisningen? På vores musiske almene linje kombinerer du dansk og matematik med musik, rytme, lyd og performance – og bliver en nøglespiller i at motivere unge gennem praksisnær og kreativ læring.

Som lærer på den musiske almene linje skal du undervise i dansk og/eller matematik med musik og kreative udtryksformer som omdrejningspunktet. Din baggrund kan være som musiker, sanger, rapper eller producer – det vigtigste er, at du har lyst til at bringe musik aktivt i spil i undervisningen. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, inklusive undervisning, forberedelse og pædagogiske måltider sammen med eleverne. Du får mulighed for at udvikle og drive linjen, arbejde med praksisbaseret læring og kombinere faglig undervisning med kreativ performance.

Dine opgaver:

  • Undervise i dansk og/eller matematik gennem musiske arbejdsformer
  • Udvikle og drive den musiske almene linje
  • Integrere musik, rytme, lyd og performance i undervisningen
  • Skabe motiverende og praksisnære læringsforløb
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med kolleger, vejledere og ledelse

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lærer eller har tilsvarende faglige kompetencer
  • Er dygtig til klasseledelse og kan skabe tydelig struktur, retning og fælles fokus
  • Arbejder bevidst med relationer som fundament for læring
  • Kan udvikle undervisningen i overensstemmelse med gældende læreplaner
  • Kan planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i praksisbaseret læring (PBL) – eller har lyst til at lære det
  • Motiverer eleverne gennem relevant, virkelighedsnær og anvendelsesorienteret undervisning
  • Kan varetage kontaktlærerfunktion, herunder elevsamtaler og dokumentation
  • Vil bidrage konstruktivt til skolens fællesskab, udvikling og samarbejdskultur

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har stærke musiske kompetencer (fx som musiker, sanger, rapper, producer eller lignende)
  • Kan bruge musik og kreative udtryksformer som aktivt læringsredskab
  • Kan motivere elever gennem kreative og musiske processer
  • Kan skabe engagement, deltagelse og relationer gennem praksis og performance

Du får:

  • En spændende og varieret hverdag i en 37-timers stilling med undervisning, forberedelse og fællesskab med eleverne
  • Mulighed for at udvikle en musisk linje og sætte dit kreative præg på undervisningen gennem praksisbaseret læring
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for unges faglige, personlige og sociale udvikling
  • Et stærkt teamsamarbejde med kolleger, vejledere og ledelse om elevernes trivsel og progression

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 t/u inklusive undervisnings- og forberedelsestid med hovedarbejdssted på FGU-skolen i Ringsted, Ahorn Allé 48B, 4100 Ringsted. Løn og ansættelsesvilkår aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet (Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse) samt på basis af baggrund og erfaring.

Ansøgning og tiltrædelse

Send os din motiverede ansøgning samt dit CV og uddannelsespapirer, så det samlede ansøgningsmateriale er os i hænde senest 17/4 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 og 18.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Maja Larsen, som stillingen også refererer til på mail: ml@fgumidt.dk eller telefon: 61 28 05 84.

Du kan læse mere om FGU Midt- og Østsjælland på vores hjemmeside: www.fgumidt.dk.