Korleder til børnekor og juniorkor ved Holte Kirke

Holte Kirke søger en engageret og musikfagligt stærk korleder, som i samarbejde med organisten kan stå i spidsen for kirkens børnekor og juniorkor og være med til at udvikle korarbejdet i de kommende år.

Stillingen er på 608 timer årligt svarende til gennemsnitligt 12 timer om ugen og ønskes besat pr 1. april 2026 eller snarest efter aftale. Arbejdstiden er ikke jævnt fordelt på alle uger og vil være af skiftende omfang i løbet af året.

Korene øver i øjeblikket tirsdag og torsdag, og henvender sig aktuelt til børn i indskoling og mellemtrin. På længere sigt ønsker vi at udvide arbejdet, så også de ældste klassetrin får et naturligt og musikalsk udfordrende tilbud i kirkens korliv.

Arbejdsopgaver

Stillingen rummer både musikalske, pædagogiske og administrative opgaver. Du får bl.a. ansvar for:

  • tilrettelæggelse og gennemførelse af ugentlige prøver for børnekoret og junior-/pigekoret ca. 40 uger årligt
  • at forme og videreudvikle korenes musikalske profil
  • forberedelse af repertoire, sæsonplaner og øveforløb
  • koordinering og planlægning af korets aktiviteter
  • deltagelse i koncerter, gudstjenester og andre arrangementer
  • administration vedr. rekruttering af nye sangere og kontakt til forældre mm.
  • praktiske og organisatoriske opgaver i forbindelse med korarbejdet
  • i samarbejde med organisten og kirkens præster at planlægge korenes indslag ved gudstjenester, koncerter mm.

Det samlede årlige timetal er 608 timer, fordelt på prøver, forberedelse, optrædener, planlægning og administration.

Holte Kirke tilbyder

  • et aktivt og musikalsk stærkt miljø i gode og attraktive rammer
  • engagerede kolleger blandt kirkens ansatte og frivillige og et godt og engageret samarbejdsklima
  • mulighed for at forme og videreudvikle korenes musikalske profil
  • sangglade børn og et kormiljø med fokus på fællesskabet og et højt musikalsk ambitionsniveau

Vi søger en korleder, der

  • har relevant uddannelse og erfaring inden for børne- og ungdomskor
  • kan skabe inspirerende, trygge og musikalsk udviklende korprøver
  • har kendskab til både klassisk børnerepertoire og den kirkelige musiktradition
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt, og samtidig trives i samarbejde
  • ønsker at udvikle korarbejdet, så børnene bliver stimuleret i deres musikalske udvikling i takt med, at de bliver ældre
  • kan bidrage til korets synlighed og rekruttering
  • har interesse og forståelse for kirkens liv og kan deltage i personalemøder efter behov

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Holte Kirkes Menighedsråd, Solbakken 56, 2840 Holte.
Arbejdet foregår primært i Holte Kirke og Sognegård.

Stillingen er på 608 timer årligt eller ca. 12 timer pr. uge i gennemsnit med variation hen over året.
Løn aftales efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Overenskomster og vilkår kan ses på folkekirkenspersonale.dk.

Ansættelse af en korleder er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Ferie skal afholdes i skolernes ferieuger.

Ansøgning

Yderligere oplysninger fås hos organist Henrik Schrøder på tlf. 51 84 02 22 eller via mail: henrikschroder@outlook.dk

Ansøgning med relevante bilag sendes til nyholte.sogn@km.dk, mærket “Korleder”.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag den 27. februar.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12. Der kan indgå prøvedirektion.

Der indhentes børneattest og referencer efter aftale.