Foresyngning Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Opera søger fire sangere til fastansættelse inden for stemmegrupperne sopran, alt, tenor og bas med tiltrædelse pr. 1. januar 2027. Der søges én sanger til hver stemmegruppe.

Den Jyske Operas Kor vil pr. 1. januar 2027 bestå af 12 fastansatte sangere.

Sangerne forventes at kunne varetage koriske og solistiske opgaver med engagement og fleksibilitet, både musikalsk, stilistisk og scenisk. Der vil være opgaver i sceniske og symfoniske produktioner, kammerkoncerter og samarbejdsprojekter med andre kulturinstitutioner, formidlings- og publikumsudvikling i hele landet. Opgaverne kan være alt fra hovedroller til større biroller og coveropgaver til koncerter, OperaBingo og opera for børn.

 

Ansøgning 
Ansøgningen skal sendes til casting@jyske-opera.dk som én samlet PDF-fil. Den skal indeholde:

  • CV inkl. navn, stemmefag, adresse og kontaktoplysninger
  • Foto
  • Link til en videooptagelse af dig, der synger 1 opera-arie efter eget valg.

På baggrund af ansøgningen bliver der udvalgt et antal sangere til foresyngning, hvori der til foresyngningen vil indgå obligatoriske opgaver, hvor der synges på dansk.

Deadline for ansøgning: 27. marts 2026.

Sangere, der udvælges til foresyngningen, får besked senest 8. april.

 

Kvalifikationer
Sangfaglig uddannelse svarende til minimum en BA fra et musikkonservatorium.

 

Tid og sted for foresyngningen:
6., 7. og 8. maj ved Den Jyske Opera på Søren Frichsvej 38 F, 8230 Åbyhøj.

Tidsplan for foresyngningerne samt obligatoriske opgaver udsendes tre uger før foresyngning.

 

Panel
Anne Barslev, Operachef
Steven Moore, Kunstnerisk konsulent ved Den Jyske Operas Kor
Christopher Lichtenstein, Chefdirigent 
3 repræsentanter fra Den Jyske Operas Kor

 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Iflg. overenskomster.