Musikunderviser med kunstpædagogisk tilgang

Vil du være med til at give alle børn på Frederiksberg mulighed for at opleve glæden ved musik, fællesskab og kunstnerisk udfoldelse? Frederiksberg Musik & Kulturskole søger en engageret, inspirerende og empatisk musikpædagog.

Musikhøjskolen Frederiksberg Musik- og Kulturskole søger en engageret, inspirerende og empatisk musikpædagog til undervisning af børnehaveklasser (kompagnonundervisning), ”Ind i musikken” - musikhold for 1. klasse og 2. klasse, Bandundervisning 3. -4. klasse samt skoleorkester.  

Stillingen er en halvtidsstilling på ca. 15/37. Afhængigt af din faglige profil og kompetencer kan stillingen udvikle sig til at omfatte flere undervisningsopgaver. Det gælder særligt, hvis du har erfaring med undervisning af førskolebørn – f.eks. erfaring med institutioner eller forældre/barn hold. 

Om stillingen 

Stillingen er for dig, der arbejder med musik som en kunstnerisk og sanselig praksis og brænder for at skabe musikalske fællesskaber, hvor alle børn kan deltage, udvikle sig og opleve sig selv som skabende mennesker. 

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor musik- og kulturundervisningen er tæt forbundet med børnenes hverdag i skolen. Dine primære opgaver vil være: 

  • Musikundervisning i børnehaveklasse samt musikhold i 1. og 2. klasse. 
  • Bandundervisning for elever i 3. og 4. klasse. 
  • Underviser sammen med kollegaer fra Folkeskolen i et af vores skoleorkestre. 
  • Planlægning og gennemførelse af inspirerende og inkluderende undervisningsforløb. 
  • Deltagelse i aktiviteter, koncerter og events i løbet af året 
  • Samarbejde med skolernes medarbejdere og kulturskolens øvrige undervisere. 
  • Bidrage til udviklingen af Frederiksberg Musik- og Kulturskoles vision og strategi

Vi forestiller os, at du

  • Er konservatorieuddannet musikpædagog, musiklærer eller har tilsvarende relevante kvalifikationer. 
  • Har erfaring med undervisning af børn i indskolingsalderen. 
  • Kan lede og udvikle musikalske fællesskaber med fokus på deltagelse og glæden ved at skabe musik sammen. 
  • Har kompetencer inden for holdundervisning, instrumental/sang undervisning og sammenspil og evt. 0-6 området. 
  • Trives godt med at samarbejde i teams 

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt og musisk miljø med engagerede kolleger og samarbejdspartnere 
  • Mulighed for at præge udviklingen af nye samarbejder og undervisningsformer 
  • Gode muligheder for faglig og pædagogisk udvikling og netværk

Praktisk information 

Ansøgningsfrist: mandag 3. august 2026 

Ansøgning mailes til: clara@musikhoejskolen.dk

Ansøgningen skal indeholde: en motiveret ansøgningstekst, uddannelsesbeviser samt CV

Stillingen er med tiltrædelse per 1. oktober 2026 eller gerne før. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte musik- og kulturskoleleder Clara Vuust på clara@musikhoejskolen.dk