Administrativ chef til Ensemble MidtVest

Ensemble MidtVest søger en administrativ chef med ledelseserfaring til at håndtere det administrative arbejde omkring Ensemble MidtVest.

Ensemble MidtVest søger en administrativ chef grundet barsel med start d. 15. januar 2022

Fire dag/uge, forventelig ansættelsesperiode ca. 1 år

Vi søger en administrativ chef med ledelseserfaring til at håndtere det administrative arbejde omkring Ensemble MidtVest, et ensemble med position som et af Europas førende kammerensembler.

Du vil indgå i en ledelsesgruppe under ledelse af den konstituerede ensemblechef og samarbejder med en administrativ gruppe på tre medarbejdere.

Som vores administrative chef vil du være ansvarlig for:

  • Den daglige drift
  • Ensemblets budget- og økonomistyring
  • Økonomisk styring af fundraising
  • Daglig ledelse af det administrative personale
  • Indgåelse af kontrakter med bl.a. gæstekunstnere og koncertsteder i samarbejde med den kunstneriske ledelse

Vi søger en administrativ chef der:

  • Er lyttende og empatisk i sin ledelsesstil og en god teamspiller
  • Er dygtig kommunikatør og formidler til meget forskellige målgrupper

Det er et krav at den administrative chef:

  • Har dokumenteret erfaring med økonomistyring og fundraising, og gerne også ledelse, evt. fra en lignende stilling i kulturbranchen
  • Kommunikerer tilfredsstillende på dansk
  • Behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau
  • Har sin daglige gang på HEART i Herning, hvor ensemblet har base
  • Deltager i ensemblets landsdækkende og internationale turnévirksomhed i relevant omfang aftalt med den konstituerede ensemblechef

Den administrative chef samarbejder tæt med den konstituerede ensemblechef og refererer til denne samt formanden for bestyrelsen.

Løn efter kvalifikationer og øvrige aftalevilkår efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist: 27.10.2021
Første samtale forventes torsdag d 04.11 og anden samtale d 16.11

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Annemette Færch tlf. 27 22 94 48

Send ansøgning og CV til info@emv.dk

 

 

Om Ensemble MidtVest

Ensemble MidtVest består af 9 klassiske musikere, der tilsammen udgør en besætning bestående af en strygetrio, en blæsekvintet og en pianist. Administrationen består foruden den administrative chef af tre fuldtidsansatte samt en studentermedhjælper.

Ensemblet er et af Danmarks basisensembler støttet af Statens Kunstfond samt kommuner Herning, Holstebro og Struer.

Ved at leve i spændingsfeltet mellem de traditionelle kammerkoncerter og nye innovative formater udfordrer vi grænserne for kammermusikken og dens mange udtryksmuligheder, når vi leverer kammermusik af højeste kunstnerisk kvalitet helt udover scenekanten.

Med ca. 100 koncerter om året fordelt lokal, national og internationalt er det vores vision at gøre de sidste 500 års klassiske repertoire samt fri improvisation nærværende og relevant for det 21. århundredes publikum.