Bibliotekar til Syddjurs Bibliotek

Vi søger en ny medarbejder der har lyst til at være en del af en uformel organisation, med dejlige kollegaer i en smuk kommune tæt på Aarhus.

Syddjurs Bibliotek har markeret sig som et moderne og nytænkende bibliotek, der hele tiden arbejder for at være relevant for borgerne i kommunen. Dette sker ved at have fokus på spændende udviklingsprojekter såsom BMA på Maltfabrikken, nære borgersamarbejder, ‘mere bibliotek i landdistrikterne’ mv. samt fokus på vores fysiske biblioteker, værtskab, formidling, bogautomater og vores Rullende Bibliotek. 
 
Vi søger en ny medarbejder der har lyst til at være en del af en uformel organisation, med dejlige kollegaer i en smuk kommune tæt på Aarhus.

Dine arbejdsopgaver vil være: 

  • Være vært på biblioteket i Hornslet samt Rønde, herunder møde borgerne med et stort smil, have fokus på litteraturformidling og løse mindre borgerserviceopgaver.
  • Administrative opgaver herunder fjernlånsoprydning og være med i en arbejdsgruppe omkring FBS og Kombit når der kommer nye opgaver.
  • Medvirke til materialepleje og kassation.
  • Være med til at afvikle arrangementer, booktalks mv.  

Stillingen er på 27 t/u og vi leder efter en medarbejder med akademisk baggrund f.eks. Cand.scient. bibl, litteraturhistoriker, kultur/æstetik m.m. og meget gerne med biblioteks- og værtserfaring.

Et bibliotek er altid i udvikling og vi undersøger hele tiden nye måder at arbejde på for at servicere vores borgere. Derfor håber vi at du kan lide forandring, tænker i strukturer, være stærk i sociale sammenhænge, kan lide ansvar samt læser bøger til dine øjne falder ud. 


Du må forvente også at skulle møde ind på bibliotekerne i Ebeltoft og Kolind, hvis der byttes rundt på værter ved sygdom og ferie.

Ansøgningsfrist er mandag den 25. oktober kl. 10.00

Der er samtaler onsdag den 27. oktober 2021


”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.  (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.