Butiksvært til Svendborg Museum
Svendborg Museum søger en butiksvært til Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, som kan få gæsterne til at føle sig velkomne. Med en rummelig og systematisk tilgang til opgaverne skal du bidrage til, at gæsternes oplevelse af Danmarks Forsorgsmuseum starter og slutter godt.
5700 Svendborg
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra servicebranchen, fx detailhandel eller turisme, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig. Du er rolig, udadvendt og klar på, at mange af vores gæster kommer i ferierne og weekender.
Dine primære opgaver
- Byde museets gæster velkommen og introducere udstillingerne
- Salg af billetter og butiksvarer
- Vareopfyldning og rengøring i butik og café
- Hjælpe med vagtplanlægning
- Tage imod bookinger til omvisninger
Ud over dine primære opgaver vil der være ad hoc-opgaver, fordi selv den bedste planlægning indhentes af virkeligheden.
Du er kendetegnet ved
- At være serviceminded og at du sætter en ære i, at vores gæster får den bedste oplevelse
- Er pålidelig, ansvarsbevidst og selv tager initiativer
- At du er klar til at håndtere travle perioder med mange gæster, hvor det kræver ”god energi”, og at du kan holde hovedet koldt
- At du kan arbejde selvstændigt
- At du kan lide at arbejde, når andre holder fri
- At du hellere vil løse et problem end at være irriteret over det
- At du har flair for IT på brugerniveau
- At du er detaljeret og grundig i din tilgang til opgaver og ansvarsområder
Hvad kan du forvente
Du bliver en nøgleperson i Museumsbutikken og kommer til at samarbejde tæt med både formidlerne og publikumschefen. 2022 bliver et år med stort fokus på udvikling af museets organisation og vores relation til publikum.
Vi tilbyder ca. 20 timer ugentligt, der som udgangspunkt lægges i rullende vagtplan fordelt på alle ugens dage. Du skal påregne weekendarbejde hver anden weekend. Er du i fleksjob og kan se dig selv i stillingen, er du meget velkommen til at søge.
Start 1. februar 2021.
Yderligere oplysninger hos sekretær Britt Toxværd-Larsen tlf. nr. 6221 0261 kl. 10 og 14.
Ansøgning senest 7. december og samtaler afholdes i uge 50. Send din ansøgning via "Søg jobbet online" nedenfor.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
