CinemaxX søger daglig leder i supervisorteamet
CinemaxX er en af landets største biografkæder. Vi råder over Danmarks absolut største biograflærreder og har Danmarks eneste to IMAX-biografsale. Det er vores klare målsætning, at du som gæst aldrig skal gå på kompromis med den gode biografoplevelse, når du besøger CinemaxX. Foruden biograffilm arbejder vi med en bred palette af events og specialarrangementer, herunder også seminarer, erhvervsmøder og større konferencer. Vi har et dynamisk arbejdsmiljø med masser af udfordringer til dig, som tør at tage imod dem.
Hvad søger vi?
Vi søger en fuldtidssupervisor, der vil indgå i ledelsesteamet, der er klar på at tage ansvar for at lede og motivere vores engagerede medarbejdere. Vores personale er den vigtigste faktor for at kunne skabe den bedste filmoplevelse for vores gæster.
Dine ansvarsområder:
- Sikre gæsteoplevelser af høj kvalitet
- Rekruttering, træning, udvikling og opfølgning på vores personale
- Vagtplanlægning i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam
- Sikre velfungerende fysiske rammer og servicestandarder inden for rengøring og vedligehold
Jobbet har primært fokus på drift af biografen sammen med vores personale, og weekend- og aftenarbejde vil være en del af jobbet. Derudover vil der være administrative opgaver, der kan varetages i dagtimerne.
Kvalifikationer
Vores krav til dig er at du skal trives med at arbejde med mennesker både over og under 18 år. Du skal have indblik og forståelse for ledelse og vigtigheden i, at personalet er den vigtigste faktor for den gode gæsteoplevelse.
Du har erfaring med ledelse, gerne af forskellige personalegrupper f.eks. både fuldtids- og timelønnede medarbejdere, hvor du har demonstreret dine evner i ledelse af større personalegrupper.
- Dynamisk og inspirerende, med høj troværdighed og seriøsitet
- Energisk og anerkendende leder, med stor vilje og engagement
- Efterlever vores værdier og har en positiv tilgang
- God kommerciel forståelse
Relevant erfaring kunne være fra hotel- og restaurationsbranchen, underholdning, rejsebranchen eller anden form for forretning med fokus på oplevelser, service og med mange timelønnede medarbejdere. Vigtigt er forståelsen for sammenhængen mellem gæsterne, oplevelser og biografens drift og nøgletal.
Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du:
- Brænder for at arbejde med mennesker
- Har ledererfaring
- Kan arbejde selvstændigt
- Er pligtopfyldende og kvalitetsbevidst
- Har overblik og kan prioritere vigtigheden af forskellige opgaver
- Trives med social kontakt til såvel kollegaer og medarbejdere som gæster
Praktisk information:
- Fuldtidsstilling
- Tiltrædelse snarest muligt
- Løn efter aftale
- Dit arbejdssted vil være CinemaxX Aarhus
Ansøgning og CV sendes via linket.
Deadline for ansøgning: 16-01-2022.