Digital redaktør til Østre Gasværk Teater – barselsvikariat
Vi søger en digital redaktør til et 11-måneders barselsvikariat på Østre Gasværk Teater. Du skal være en stærk skribent, skarp på sociale medier og god til projektledelse – og kunne udvikle og producere digitalt indhold fra idé til færdigt opslag, video eller tekst. Du bliver en del af marketing- og kommunikationsafdelingen og får en central rolle i kommunikationen omkring vores forestillinger og digitale kanaler.
Er du skarp med ord, stærk på sociale medier og god til at holde styr på mange processer på én gang? Og har du lyst til at være med til at fortælle historierne om nogle af de største teateroplevelser i København?
Vi søger en digital redaktør til et barselsvikariat på 37 timer om ugen som en del af vores marketing- og kommunikationsafdeling på Østre Gasværk Teater.
Vi leder efter dig, der både kan skrive den gode tekst, drive en proces sikkert i mål og selv gribe kameraet, når der skal produceres godt indhold til vores digitale kanaler.
Om jobbet
Som digital redaktør bliver du en central del af arbejdet med vores forestillinger og vores digitale kommunikation. Du kommer til at arbejde tæt sammen med marketing- og kommunikationsteamet, de kunstneriske hold, grafikere, fotografer, videoproducenter og eksterne samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- planlægge, producere og udvikle indhold til vores sociale medier
- skrive stærke tekster til kampagner, website, nyhedsbreve, programmer og andre platforme
- producere og redigere content – fra idé til færdigt opslag, video eller story
- projektlede kommunikationsprocesser omkring forestillinger, herunder foto- og trailer produktioner
- koordinere kommunikationsopgaver med det kunstneriske hold og øvrige samarbejdspartnere
- producere og vedligeholde indhold på vores website
- udvikle forestillingstekster, titler, taglines og andet redaktionelt materiale
- arbejde med nyhedsbreve og segmenterede mails før og efter forestillinger
- levere tekst og content til vores samarbejdspartnere
- være med til at udvikle og styrke vores brand og digitale tilstedeværelse
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du måske er uddannet journalist, kommunikatør eller har en anden relevant baggrund. Det vigtigste er, at du skriver godt og indlevende, har en stærk redaktionel forståelse og ved, hvordan en historie skal fortælles forskelligt på tværs af Instagram, Facebook, TikTok, i nyhedsbreve og på et website.
Du har samtidig dine projektleder-skills i orden. Du kan skabe overblik, følge op, holde deadlines og få forskellige mennesker og leverancer til at spille sammen.
Du følger med i nye formater og tendenser, kan spotte den gode idé og har lyst til selv at producere indhold – også når det skal gå stærkt.
Hvad får du hos os?
Du bliver en del af en ambitiøs og kreativ marketing- og kommunikationsafdeling, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor vi arbejder tæt sammen om at få vores forestillinger ud over scenekanten.
Du får en hverdag midt i teatret med masser af mennesker, kreativitet og store produktioner – og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på, hvordan Østre Gasværk Teater møder sit publikum.
Ansøg om jobbet
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen i et 11-måneders barselsvikariat.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 40/41.
Tiltrædelse den 1. november 2026 eller senest den 1. december 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til marketing- og kommunikationschef Mads Vanggaard på mava@osterbroteater.dk, T: +45 28643310.
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 25. september til:
job@osterbroteater.dk
Ligestilling i alle aspekter er vigtig for os. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere – uanset etnisk tilhørsforhold, politisk ståsted, religion, køn, alder m.m. – til at søge stillingen.
Om Østerbro Teater
Østerbro Teater varetager den fælles ledelse og administration af Østre Gasværk Teater og REPUBLIQUE/REVOLVER. Vi er en dynamisk organisation med ca. 40 faste medarbejdere samt et større antal periodisk ansatte.
Teatrets kerneværdier er professionalisme, fællesskab, mod og ordentlighed. Vi producerer egne teateroplevelser, samarbejder med eksterne producenter og driver desuden kommerciel virksomhed.
Vi glæder os til at høre fra dig.