Erfaren og passioneret korleder søges til Musisk Skole Kalundborg

Erfaren og passioneret korleder søges til MUSISK SKOLE KALUNDBORG med en ansættelse på 10/37 timer ugentligt fra 1. august 2022

Erfaren og passioneret korleder søges til MUSISK SKOLE KALUNDBORG med en ansættelse på 10/37 timer ugentligt fra 1. august 2022

Organisation: Musisk Skole

Jobnummer: 326.0081962803401

Jobkategori: Musikundervisning

Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse

Arbejdstid: Deltid

Arbejdssted: Kalundborg

Hovedansvaret er som korleder for minimum to af Musisk Skoles kor samt løbende rekrutteringsarbejde hertil.  Udgangspunktet er varetagelsen af et ungdomskor i målgruppen fra 7. klasse og op samt et voksenkor (over 25 år).

Stillingen rummer, foruden korledelse, et tæt tværgående samarbejde med korskolens øvrige team omkring koncerter, workshops, rejser, visioner, udvikling og indsatser i Musisk Skoles korskole. Hertil kommer et stort fokus på rekrutteringsaktiviteter og synlighed.  

Ligeledes forekommer opgaver i form af samarbejde med skoler, eks. som kordage for elever i kommunens skoler og SFO'er, samt samarbejde om og medvirken i kommunale events.  

Undervisningsugerne er på 36 gange pr. sæson og korundervisningen foregår om onsdagen på Musisk Skole. Undervisningsrelaterede opgaver samt øvrige opgaver kan forekomme på andre ugedage i henhold til årsaktivitetsplanen. Udover de 36 uger forekommer arbejdsuger til opgaver udover den faste undervisning, som aftales og afstemmes med skolens ledelse. 

Den profil vi umiddelbart søger, har en rytmisk tilgang til korledelse. Dog er vi åbne for nye tilgange. Det er vigtigt at vores nye korleder både har blik for bredde og elitearbejdet.

Musisk Skole Kalundborg har ca. 25 ansatte.  

Vi tilbyder: 

  • Mulighed for udvidelse af ansættelsesgrad alt efter ansøgers kvalifikationer og interesser.
  • Et spændende og tæt samarbejde med korskolens øvrige medarbejdere. Korskolen har en bred aldersspredning og omfatter p.t. 6 kor, heraf 4 børne- og ungdomskor samt 2 voksenkor. 
  • Eget hus med gode fysiske rammer og tjekkede faciliteter.
  • Et arbejdsområde med pædagogiske såvel som ledelses- og planlægningsmæssige udfordringer. Musisk Skole søger hele tiden at sætte overliggeren højt og udfordrer os selv i forhold til udvikling af nye samarbejder.
  • Et job der indeholder mulighed for personlig og faglig udvikling. 
  • Et udfordrende job med en afvekslende hverdag - i et godt og berigende samarbejde med engagerede, kvalitetsbevidste og humørfyldte medarbejdere.  

Din profil:

Vi forventer: 

  • Dokumenteret uddannelse som korleder og/eller erfaringer fra tilsvarende stillinger/virker. 
  • At du tager ansvar for udvikling af Musisk Skoles mål og indsatser.
  • At du er tydelig og anerkendende i dialogen med eleverne samt at du understøtter gode sociale relationer og oplevelser blandt korskolens elever.
  • At du har drive og engagement.
  • At du vil gøre en indsats for at profilere korsang.
  • At du har lyst og evner tæt samarbejde i korskoleteamet.
  • At du kan varetage undervisningen på dansk.  

Løn og ansættelsesvilkår:

Sker i henhold til musikskoleoverenskomsten indgået mellem KL og FMM.  

Stillingen tiltrædes pr. 1. august 2022. 

Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Musisk Skole Heidi Holme Bjerborg på tlf. 5182 6452 eller korskolens teamleder Astrid Christensen på tlf. 5953 5944.  

Du kan også få et indtryk af Musisk Skole via vores hjemmeside: www.musiskskole.dk. Du er ligeledes velkommen til at kontakte os for at aftale et besøg på Musisk Skole.

Ansøgning:

Skriftlig ansøgning samt oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og referencer sendes elektronisk via ansøgningslinket i dette stillingsopslag senest den 8. juni 2022. 

Ansættelsesudvalg udvælger kandidater til stillingen 9. juni 2022.

Samtaler afholdes fysisk 14. juni  2022 og/ eller 15. juni 2022. I samtalen indgår både en dialog med ansættelsesudvalget samt en praktisk prøve i form af en bunden opgave og en fri indstuderingssituation foran korelever.  

Om os:

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Udløbsdato:

 

https://emea3.recruitmentplatform.com/syndicated/private/syd_apply.cfm?id=PWQFK026203F3VBQBV76GLO9U&nPostingTargetID=290647&step=DIRECT