Event- og marketingskoordinator – barselsvikariat
Da en af vores kollegaer går på barsel til april, leder vi efter en dygtig og engageret barselsvikar, der vil hjælpe os et lille års tid.
Så vil du gerne arbejde med både events og marketing? Brænder du for sport og kultur? Og du kan lave alt fra markedsføring til den praktiske afvikling af events?
Køge Nord Sport Center har ambitioner om at have en central rolle i udviklingen af sundhedsfremmende og kulturelle tilbud til borgerne i Køge Nord.
Som event- og marketingkoordinator vil du få en afgørende rolle i markedsføringen, koordineringen og afviklingen af de mange events, vi gerne vil lave i Køge Nord Sport Center. Det kan komme til at spænde fra alt mellem foredrag, konferencer, udstillinger, fester til mindre pop-up sportsevents.
I stillingen vil du referere til Køge Nord Sport Centers centerleder.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Eventkoordinering
- Håndtering af hele processen omkring planlægning og afvikling af eventen
- Udarbejde og effektuere event-årshjul
- Hovedansvarlig for afviklingen af de større events
- Håndtere bemanding og koordinering af ”hjælpere” under events
Marketingkoordinering
- Oprette events på SoMe og hjemmeside
- Håndtere alle opslag på SoMe med henblik på at få flere følgere
- Udarbejde kampagner med henblik på salg af eventbilletter
- Udarbejde pressemeddelelser omkring events i Køge Nord Sport Center
- Udarbejde flyers, plakater og andre markedsføringsmaterialer
Hvad forventer vi af dig?
- Du har erfaring med eventkoordinering og -afvikling
- Du har erfaring med SoMe og markedsføring
- Du har en relevant uddannelse
- Du har et grafisk øje og gerne kendskab til Adobe-pakkerne
- Du skal være fortrolig med Office-pakken
- Du er struktureret, ambitiøs, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Du er dygtig til at formidle budskaber, både i tale og skrift
- Du er ikke bange for at hjælpe til, lige meget hvor behovet er
Du skal forvente en 37-timers stilling med en hel del aften- og weekendarbejde, samt indgå i vagttelefonordning.
Du vil have kontorplads i Køge Nord Sport Center.
Ser du dig selv i ovenstående beskrivelse, så send gerne dit CV samt en motiveret ansøgning.
Angiv venligst forventning til løn excl. pension i ansøgningen.
Ansøgningsfrist er d. 16. januar 2022. Samtaler afholdes i uge 3 og 4.
Tiltrædelse d. 1. marts 2022.
Køge Nord Sport Center er placeret i Køge Nord, og ud over Køge Nord Sport Center driver vi også Skensvedhallen. Køge Nord Sport Center 4.200 kvm, og Skensvedhallen er 2.400 kvm. Vi har i alt 5 haller, 9 mødelokaler og 2 selskabslokaler.