Event- og oplevelseskonsulent i Vejle Kommune

Da en af vores event- og kulturkonsulenter har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega til vores team.

Kulturlivet og eventområdet i Vejle Kommune er i rivende udvikling, så brænder du for at skabe events og oplevelser sammen med og i kraft af andre? Har du lyst til at få tingene til at ske - og være med til både at udvikle nyt og videreføre stærke koncepter? Så er her en særdeles spændende stilling i et engageret team med højt til loftet.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022.

Samtaler afholdes torsdag d. 25. november 2022

Om jobbet
I Kultur & Sundhedsforvaltningen i Vejle arbejder vi for, at Vejle Kommune skal være det bedste sted at leve. En vigtig del af det er idræts- og kulturlivet, foreningslivet, de kreative fællesskaber og de store og små events, der samler folk. Og det er lige præcis omdrejningspunktet for vores afdeling "Idræt, events og fællesskaber".

Vi søger en stærk konsulent, der brænder for events, oplevelser og kultur med et engagement, der kan mærkes både internt og eksternt. Du skal tænde på en underliggende tanke om, at kultur og events bringer os tættere sammen og at det gode event skaber forventning, vækker følelser og danner fællesskaber – og så lever den videre, efter eventet er slut.

Du skal derfor kunne motivere og begejstre mange forskellige interessenter og samtidig være dygtig til at organisere og strukturere projekter, aktiviteter og events. Du skal evne at skabe forbindelser og både kunne stille dig i spidsen, men også være den støttende hånd i ryggen, når det er nødvendigt. Det kræver, at du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt – og at du kan trække på andre og selv tilbyde dig, når det er nødvendigt.

For vores nye event- og kulturkonsulent handler det både om, at videreføre årets faste højdepunkter såsom Vejle Fjordfestival i august, studiestart i september osv., men også om at udvikle nye initiativer, der kan støtte op om vores ambition om, at der året rundt skal være noget at opleve, mødes om og tale om.

I vores team arbejder vi på, ikke at gøre tingene mere indviklede end højst nødvendigt, og spille hinanden og vores omverden gode. Du bliver en del af et team med meget erfarne og kompetente konsulenter, og du vil indgå i et udviklende og ukrukket miljø, hvor vi griner og har plads til gode diskussioner og hvor der er en vigtig værdi at kunne hjælpe hinanden.

Dine primære opgaver bliver:

  • Koordinere, tilrettelægge og afvikle events herunder budgetlægning og budgetopfølgning.
  • Ledelse af Vejle Fjordfestival herunder involvering af interessenter i både udvikling- og afviklingsfasen.
  • Primusmotor på studiestartskoncert.
  • Ideudvikling af events, der understøtter vores mål om at gøre Vejle til det bedste sted at leve – det vil blandt sige med fokus på både format og lokal forankring.
  • Skabe gode samarbejdsrelationer omkring events og oplevelser.
  • Løbende kontakt samt hjælp og sparring med kulturaktør med et særligt fokus på græsrødderne og musikmiljøet.
  • Planlæge og gennemføre evalueringer herunder have øje for effektmål og hvad der skal stå tilbage efter et event er afviklet.
  • Samarbejde med de øvrige medlemmer af teamet i forhold til både idræts- og kulturevents. Den primære tyngde er kulturevents og –samarbejder herunder at indtænke kulturkoncepter i idrætsevents.
  • Ansvarlig for eventkoordinator-elev.

Tiltrædelse 1. januar 2022

Vi forventer af dig, at

  • Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse – måske er du projektleder fra kulturbranchen, eventbranchen eller foreningsverdenen.
  • Du er selvstændig, energisk, glad og har øje for at spille dine omgivelser gode.
  • Du er god til relationer og har gode samarbejdsevner – både ift. kulturaktører og til teamet.
  • Du har erfaring med events, markedsføring og sociale medier.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til nye udviklingstendenser og de nationale dagsordener på kulturområdet.
  • Hvis du har erfaring med kommercielle samarbejder er det et plus.

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at arbejde i et innovativt og ambitiøst miljø, hvor der er mange bolde i luften.
  • En inspirerende arbejdsplads midt i byen med en flad struktur og med gode kollegaer.
  • Et spændende job i en tværfaglig organisation, der dækker idræt og sport, events, foreningsliv, kreative miljøer, kulturpuljen, ungehuset, projekter og ikke mindst store events som studiestartskoncert, Vejle Fjordfestival og sportsgalla over til Tour de France fanzoner, verdensmesterskabet i orienteringsløb og verdensmesterskabet i kørestolsrugby – blot for at nævne nogle.
  • Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejde.
  • Mulighed for at få indflydelse på egne opgaver, blive faglig udfordret og bidrage til vores fremtidige udvikling.


Ansættelsesvilkår
Stillingen er baseret på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Om os
"Idræt, events og fællesskaber" er en del af Kultur- & Sundhedsforvaltningen. Afdelingen dækker idræt og sport, foreningsliv, kreative miljøer, kulturpulje, ungehuset, tværfaglige udviklingsprojekter og ikke mindst store og små events inden for både kultur og idræt. Det er en afdeling med en flad struktur. Vi brænder for det, vi laver og sætter stor pris på tillid, samarbejde og "et godt grin".

Jobbet er selvstændigt og med stor handlefrihed, men også med kompetente og erfarne kollegaer og samarbejdspartnere, der kan hjælpe netværket på vej.

Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås hos udviklingschef Ulla Varneskov på tlf. 29 255 922 eller på mail ULLVA@vejle.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag d. 22. november til midnat – samtaler afholdes torsdag d. 25. november

Børneattest
Vi indhenter børneattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.