Floor Manager til Nordisk Film Biografer Aarhus
Har du lyst til at deltage i ledelsen af Aarhus biografen og blive en del af Danmarks største biografkæde?
Dette er en fantastik mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer og komme helt ind i maskinrummet af Aarhus biografen. Som Floor Manager agerer du som rollemodel for vores biografmedarbejdere, hvor du gennem coaching og motivation skaber magiske biografoplevelser for vores gæster.
Du deltager aktivt i frontlinjefunktionerne, både som sælgende i kiosken og vores gode vært on-stage. I samarbejde med biografchefen kommer du desuden til at arbejde aktivt med udvikling og kvalitetssikring af gæsterejsen på lokalt plan.
Som Floor Manager er du derudover medansvarlig, når vi afvikler in-store aktiviteter og særarrangementer/events såsom forpremierer, operabio og transmission af sportsbegivenheder samt sikre at biografen er klar til at give vores mange gæster den helt store biografoplevelse på store premieredage, højtider og i ferieperioder.
Velkommen til Nordisk Film Biografer Aarhus
Du bliver en del af en underholdende branche og et team med højt humør bestående af både fastansatte biografkollegaer og medarbejdere under-18 år. Vi har et stærkt fællesskab, og du vil opleve en social arbejdsplads, hvor vi også prioriterer at afholde sammenkomster som filmvisninger, og hvor samtalerne ofte falder på film og serier.
Samtidig er vi ambitiøse og ønsker at skabe den bedste biografoplevelse og gæsteglæde. Vores gæster er i centrum for alt, hvad vi gør og derfor sætter vi særlig stor pris på samarbejdet om at yde god service.
Som Floor Manager refererer du til biografchefen, og sammen har I ansvaret for den daglige drift og gæsternes oplevelse i biografen. Du er samtidig bindeled mellem medarbejdere og biografchef og vil være stedfortræder når biografchefen er fraværende.
Du får en central rolle i at:
- rekruttere og on-boarde biografmedarbejder i samarbejde med biografchefen
- træne og udvikle vores medarbejdere
- vurdere bemandingsbehov i forhold til ordinær drift samt særarrangementer og udarbejdelse af vagtplan
- bistå biografchefen med godkendelse af timeregistreringer herunder mer- og overarbejde samt opfølgning på timebudgetter
- sikre velfungerende fysiske rammer og servicestandard indenfor rengøring, vedligeholdelse, sikkerhed og biografens visuelle udtryk
- sikre toptrimmede kiosk arealer samt eksekvering og opfølgning på diverse kampagner, salgsaktiviteter
Du forener ledelse med godt købmandskab
Vi forventer, at du har en stærk kommerciel forståelse samtidig med at du kan inspirere og skabe resultater sammen med andre. Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde sammen med unge mennesker og ønsker at være med til at forme dem til fremtiden. Derudover forventer vi, at du:
- har 2-3 års ledelseserfaring gerne af forskellige medarbejdergrupper
- har solid erfaring med service og salg
- forstår at omsætte planer til handling
- kan kommunikere med alle slags mennesker og møder gæsterne i øjenhøjde
- har god situationsfornemmelse og kan bevare overblikket i pressede situationer
- motiveres af en resultatorienteret hverdag
Relevant erfaring kunne eksempelvis være fra en detailkæde, rejsebranchen, underholdning, hotel- og restaurationsbranchen eller anden form for forretning med fokus på salg og service.
Fleksibilitet i forhold til arbejdstid
Størstedelen af biografens omsætning skabes i aften- og weekendtimerne, hvilket naturligvis påvirker din arbejdstid. Du skal derfor være indstillet på, at din arbejdstid vil være fordelt på både dag- og aftentimer, såvel hverdag som weekend og du skal være indstillet på skiftende arbejdstider.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Biografchef, Sarah Winther, sarah.winther@nordiskfilm.com.
Arbejdsadresse:
Skt. Knuds Torv 15
Aarhus C, DK, 8000
Denmark
Ansøgningsfristen er 28/11/2021, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.
Om Nordisk Film Biografer
Nordisk Film Biografer A/S er den største biografkæde i Danmark og den største spiller i biografindustrien med et total billetsalg på ca. 6 mio. billetter pr. år. Vi har mere end 900 servicemindede medarbejdere, som betjener vores gæster i hele Danmark. Vi har et omfattende online booking- og medlemskabprogram, og vi indgår i Nordisk Film Cinemas, som driver 40+ biografer i Danmark, Norge og Sverige. Hvis du vil vide mere: www.nordiskfilm.com
Nordisk Film er den førende producent og distributør af indhold i de nordiske lande, og vores digitale forretninger omfatter GoGift og Dansk Reklame Film. Vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling og markedsfører PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter.
We bring stories to life.