Kulturformidler og webansvarlig til Køge Bibliotekerne
Er du vores nye webansvarlige med et stort kulturformidlerhjerte? Brænder du for den gode og nytænkende webkommunikation, men finder også teknikken og den tekniske udvikling sjov?
Har du tillige erfaring med at formidle kultur og litteratur, så det kan mærkes? Og har du, sidst men ikke mindst, lyst til også at være vært og guide borgeren til gode oplevelser og materialer i vores fysiske biblioteker? Så er det måske dig, vi søger til KøgeBibliotekerne.
KøgeBibliotekerne har et stærkt strategisk fokus på at stimulere til kunst, kultur og læring, hvor vi stræber efter at udvikle det kulturelle fundament for medborgerskab både hos børn og voksne – med udgangspunkt i deres livsverden.
KøgeBibliotekerne prioriterer udvikling med værdi for brugerne. Det er derfor vigtigt, at du kan omsætte din faglige viden til formidling, der har fokus på borgernes behov.
Stillingen indebærer blandt andet
At være ansvarlig for strukturen og formidlingen på koegebib.dk, herunder ansvarshavende redaktør for vores gruppe af web-fomidlere bestående af bibliotekarer og kulturformidlere. En af de første opgaver bliver bl.a. at kigge grundigt og kritisk på koegebib.dks struktur.
At være teknisk ansvarlig for vores CMS-løsning og sikre en effektiv og sikker drift og udvikling af koegebib.dk, herunder sikre compliance til krav og standarder til offentlige hjemmesider
At være en del af en redaktionsgruppe for den generelle digitale formidling hos KøgeBibliotekerne sammen med den ansvarlig for SoMe og den ansvarlig for skærmformidlingen. Gruppen skal sikre, at der tænkes i sammenhængende løsninger på tværs af platforme.
At indgå i den selvstyrende gruppe Kultur med særlig vægt på digital formidling, betjening af borgere og – alt efter kompetencer – udstillinger i det fysiske rum. Kulturgruppen er bl.a. ansvarlig for den formidling, som bringer skønlitteratur, film og musik i spil.
Fordelingen mellem rollen som webansvarlig og medlem af Kulturgruppen er pt. ca. 70/30.
Din profil:
- Du er en stærk kommunikatør og kulturformidler med et udpræget digitalt mindset
- Du har dokumenteret erfaring med redaktionel formidling og informationssøgning med stor forståelse for UX og IA
- Du har stærke skriftlige kompetencer og en god forståelse for visuel kommunikation
- Du har erfaring med at bruge statistik og data til udvikling og redaktionel planlægning
- Du er på ingen måde programmør, men du har en teknisk forståelse for webteknologi og dokumenteret erfaring med at opdatere webplatforme, gerne Drupal og meget gerne DDB CMS
- Du har erfaring fra lignede job, gerne fra et kulturformidlingsområde (fx bibliotek, museum eller lignende)
- Du har som kulturformidler et bredt kendskab til litteratur, film og musik og har brugt det professionelt i dit arbejde
- Du har erfaring med at være vært og kan inspirere folk ansigt-til-ansigt (fx som bibliotekar)
- Du er uddannet bibliotekar, cand.scient.bibl, cand.mag eller har en anden relevant akademisk uddannelse
- Du er nysgerrig, engageret, pragmatisk og samarbejdsorienteret
Vi tilbyder:
- Ansættelse på en spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling
- En gruppebaseret organisation, hvor vi samarbejder på tværs
- Samarbejde med gode kollegaer, hvor godt humør, fælles ansvarlighed og gensidig respekt og professionalisme vægtes højt
- Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem relevante former for kompetenceudvikling
Generelt:
Ansøgningsfrist er 10. nov. 2021 kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt 17. november 2021
Stilling er på 37 timer ugentligt fra senest 1. jan. 2022 med Køge Bibliotek som det primære ansættelsessted, men opgaver på tværs af vores lokationer i KøgeBibliotekerne kan forekomme. Du skal deltage i både aften- og lørdagsarbejde, bl.a. udlånsvagt hver 4. fredag og lørdag og en fast ugentlig til kl. 17.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og Ny Løn.
Nærmere oplysning om KøgeBibliotekerne fås på www.koegebib.dk samt hos biblioteksfaglig leder René Høtbjerg Øhlenschlæger på telefon 21 51 85 21.
Skriv en ansøgning, hvori du beskriver, hvad du kan byde ind med af viden, holdninger og erfaringer i forhold til ovenstående. Send din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk