Malerifabrikken søger kunstmaler

MALERIFABRIKKEN er en spændende virksomhed, som producerer egne danske malerier og vi har for tiden så meget succes med vores originale malerier, at vi søger endnu en kunstner for at kunne øge produktionen.

Dine opgaver bliver at male allerede udviklede og godkendte motiver/malerier, i en høj kvalitet.

Du vil derfor primært skulle male motiver, som er udviklet af andre af vores kunstnere, men på et senere tidspunkt kan det også komme på tale at udvikle og male egne motiver, hvis vi vurderer det passer i vores sortiment.

Arbejdet udføres her på Malerifabrikken i Vejle, hvor vi har alt hvad der skal til med hensyn til lærred og maling i høj kvalitet, samt alle værktøjer der bruges.

 

Vi har meget høje kvalitetskrav til malerierne, for vi sender ikke noget ud som ikke er flot udført.

For at kunne udfylde stillingen kræves at du er en dygtig ”håndværker” og har en god forståelse for komposition og opbygning af et maleri.

Flair for farver, farveblanding og farvesammensætning, samt erfaring med forskellige male­teknikker er en forudsætning for at få succes hos os. Mange af malerierne er opbygget med spartel, så det er vigtigt at du har erfaring og rutine med det.

 

Vi tilbyder:

  • Fleksibel arbejdstid, som aftales individuelt.
  • Vi forestiller os en arbejdstid der ligger mellem 25-37 timer om ugen.
  • Du bliver en del af et kreativt team på højt niveau med gode muligheder løbende for udvikling.
  • Læring/uddannelse i nødvendige forskellige teknikker og malemåder.

 

Du kan med fordel gå ind på vore hjemmeside, www.malerifabrikken.com, for at se vore malerier og selv danne dig en indtryk af vort kvalitetsniveauet. Føler du at du kan og har lyst til at udføre malerier på dette niveau, så send en ansøgning til os.

 

Ansøgning

Skriftlig ansøgning med eksempler på malerier bedes sendt hurtigst muligt til job@malerifabrikken.dk.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller virksomheden er du velkommen til at kontakte Lars Andersen på 76 413 344.