Marketing, PR og kommunikationsansvarlig

Fredericia Musicalteater er Danmarks førende musicalteater. Vi arbejder sammen med kunstnere og samarbejdspartnere i et krydsfelt af forskellige discipliner, søger grænserne og ser udover dem.

For at styrke vores marketing- og kommunikationsafdeling søger vi en kreativ medarbejder til tiltrædelse hurtigst muligt:

Som vores marketing, PR og kommunikationsansvarlig er du den kreative person og det proaktive omdrejningspunkt på teatret. Du er ansvarlig for at udarbejde og gennemføre strategiske kampagner for vores produktioner, events og virksomhedsarrangementer på teatret. Du finder på fængende tekster til vores sociale medier, skriver passende pressemeddelelser og dykker ned i processen med at organisere foto- og videooptagelser.

Du sørger hele tiden for at have kontakt til dine samarbejdspartnere inden for området og du er den person, alle går til, når der skal lægges indhold ud på vores digitale medier. Derudover koordinerer og analyserer du vores annoncaftaler og sørger for, at information om Fredericia Musicalteaters aktiviteter når ud til de rette interessenter og målgrupper.

Fredericia Musicalteater er et nyt teater med et lille, men dybt engageret team. Vi fokuserer på udvikling af dansk Musicalteater, og at skabe spændende, modige, provokerende musicals der tilbyder publikum ekstraordinære teateroplevelser.

Du kommer til at varetage alle aktiviteter ved implementering af marketing, PR og kommunikation for teatret samt vores produktioner og events. Blandt andet marketingkampagner på tværs af medierne, udarbejdelse af det trykte materiale, onlinekampagner, vedligeholdelse af indhold til websteder, udkast til nyhedsbreve, PR-planer og meget andet.

Du refererer til vores kunstneriske chef, og du kommer til at arbejde tæt sammen med de andre i teamet samt de eksterne samarbejdspartnere Fredericia Musicalteater rekrutterer til de forskellige projekter.

Dine arbejdsopgaver – kort fortalt:

  • Du skal udvikle, koordinere og implementere samt overvåge marketingsplaner og kampagner for Fredericia Musicalteaters forestillinger, events og produktioner
  • Du skal tænke proaktivt og gennemføre alle fælles aktiviteter i forbindelse med implementeringen af teatrets marketing, PR og kommunikation
  • Du skal aktivt opbygge og vedligeholde relevante netværk (presse og anmeldere, samarbejdspartnere, etc.)
  • Du skal skrive pressemeddelelser, tekster til websted, det trykte materiale og de sociale medier

Om dig:

  • Du elsker (scene) kunst, specielt musicalteater, og du har en passion for at begejstre publikum
  • Du kan tænke ud af boksen, men er også bevidst om det specielle miljø, du arbejder i
  • Du har opdateret faglig viden om onlinemarketing og strategisk kommunikation
  • Du er hjemmevant i Mailchimp, Photoshop, InDesign, Vimeo og de sociale medier
  • Du udarbejder effektive kampagner og gennemfører dem på opfindsom vis
  • Du skriver godt og flydende
  • Du arbejder proaktivt og selvstændigt på projekter i samarbejde med dine kollegaer
  • Du bidrager til vores fortsatte faglige udvikling med dit eget perspektiv og har en god social ”fingerspidsfornemmelse”
  • Du har minimum fem års erfaring fra en lignende stilling
  • Du er detaljeorienteret, selvstændig og entusiastisk
  • Du er fleksibel og villig til - af og til - at arbejde om aftenen eller i weekender
  • Du behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt

Kan du genkende dig selv i profilen, men ikke kan sætte flueben ved det hele? Så vil vi gerne høre fra dig alligevel!

På Fredericia Musicalteater sætter vi pris på forskellige perspektiver, og i vores øjne er din personlighed vigtigere, end at du har valgt en helt bestemt karrierevej.

Fredericia Musicalteater tilbyder:

En udfordrende og dynamisk stilling med engagerede kollegaer med plads til kreativitet, personlig udvikling og personlige input. Din arbejdstid er fleksibel, og der stilles en bærbar pc samt mobil til rådighed, så du også kan arbejde hjemmefra.

Fredericia Musicalteater støtter mangfoldighed og inklusion, og vi tror på, at det er vigtigt, at vores organisation afspejler samfundet omkring os. Hvis der er flere kandidater, der er lige velegnede, vil vi foretrække den kandidat, der styrker mangfoldigheden i teamet.

Ansøgning:

Send dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du er den helt rigtige til jobbet, til os via nedenstående ansøgningsknap ”Søg jobbet online”.

Ansøgningsfristen er den 31. december 2021.

Der afholdes 1. samtalerunde uge 2/2022 og 2. samtalerunde uge 3/2022.

Stillingen ønskes besat 1. februar 2022 eller hurtigst muligt herefter, men vi venter gerne på den rette.

Søg jobbet online