Markisemontør / erfaren håndværker til Moogio

Moogio Århus er en virksomhed med fart på! Til at udvide vores team søger vi Danmarks skarpeste markisemontør.

Moogio Århus er en virksomhed med fart på! Til at udvide vores team søger vi Danmarks skarpeste markisemontør.

Har du hænderne og hovedet ordentligt skruet på og overskud til at se helhedsbilledet? Er du måske elektriker, murer, snedker, gartner eller noget helt andet? Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed i høj vækst med gode kollegaer, hvor to dage ikke er ens, og hvor der er højt til loftet? Så er det dig, vi mangler!

Moogio Århus er en SMV, der laver skræddersyede inden- og udendørs solafskærmningsløsninger til vores kunder i Midt- og Nordjylland. Vi har hovedkvarter i Århus, Tilst.

Som montør hos os kommer du til at indgå i et dynamisk team med processen i fokus. Teamet består af to sælgere, en konsulent, en trainee samt tre administrative medarbejdere, som arbejder med hhv. drift, økonomi og butik. I dagligdagen vil du primært arbejde tæt sammen med den driftsansvarlige.

Vi er en meget social arbejdsplads med plads til personligheder, og vi kan godt lide at lave arrangementer uden for arbejdstiden, når Coronaen giver os lov.

Dine arbejdsopgaver vil primært omhandle montering af markiser og pergola samt montering af gardiner. Din typiske arbejdsdag vil starte kl. 7 fra kontoret i Tilst, hvor du ville modtage monteringspapirerne på dagens opgaver. Du skal typisk ud til tre til fem kunder om dagen - enten alene eller sammen med en makker. Det afhænger af opgaverne, hvor du i høj grad selv tager beslutningen om, hvad den bedste fremgangsmåde er for hver enkelt kunde.

Enkelte gange forekommer der montager uden for Midt -og Nordjylland, som kan betyde, at der vil være overnatning tæt på opgaven. Dette ville typisk forekomme en til to gange om året.

Opgaver:

  • Outdoor montage af markiser, pergola, solsejl o.lign.
  • Indoor montage af forskellige typer af gardiner
  • Diverse opgaver med vedligeholdelse og forbedring af butikken

Personlige kompetencer:

  • Kreativ og løsningsorienteret
  • Udadvendt og servicebevidst
  • Let til smil
  • Bevarer overblikket i atypiske situationer

Kvalifikationer:

  • Vi ser gerne, at du har erfaringen med montering af markiser, men det er ikke krav
  • Kvalitetsbevidst og serviceminded
  • Forståelse for sammenspillet mellem mekanik og teknologi
  • Kørekort

Moogio Aarhus kan tilbyde dig:

  • Attraktiv sundhedsordning gennem firmaaftale
  • Fleksibilitet
  • Frihed under ansvar
  • Uformelle rammer

Send din ansøgning via link.