Nyborg Bibliotek søger en ny kollega
Begejstret bibliotekar med fokus på relationer og lokale fællesskaber til Nyborg Bibliotek
Kan du engagere en lokalbefolkning og sætte Ørbæk Bibliotek i spil i forhold til de lokale foreninger? Kan du indgå i sparring med skolens lærere og ikke mindst vejlede børn, unge og voksne brugere af vores integrerede bibliotek?
Vi søger en kollega der, som en del af Team børn & unge, vil bidrage til udviklingen af vores bibliotekstilbud. Specielt skal du have fokus på at skabe fællesskaber, læring og kulturelle aktiviteter på Ørbæk Bibliotek, hvor vi vægter kvalitet og nærvær i forhold til bibliotekets brugere, samt vores tætte samarbejde med 4kløverskolens ledelse og lærere.
Ørbæk Bibliotek er et integreret bibliotek dvs. pædagogisk læringscenter og folkebibliotek i et. Biblioteket ligger fysisk i tilknytning til 4kløverskolen og i et bygningsfællesskab i Ørbæk Midtpunkt, byens Kultur- og Idrætscenter.
Dine arbejdsopgaver:
- Ansvarlig for den daglige drift på Ørbæk Bibliotek.
- Indgå i betjening, vejledning og formidling på både Ørbæk og Nyborg Bibliotek.
- Bidrage til udvikling af bibliotekstilbud som en del af Team børn & unge.
- Udvikle og understøtte lærings- og trivselsrelaterede aktiviteter samt understøtte kollegaers fokus på læreprocesser og læringsresultater.
- Du indgår i tæt samarbejde med skolens PLC, lærere og ledelse.
- Planlægning og eksekvering af aktiviteter på Ørbæk Bibliotek i samarbejde med kollegaer på biblioteket og skolen.
- Engagere lokalbefolkning og foreninger og bidrage til den fortsatte udvikling af Ørbæk Bibliotek.
Dine kompetencer og personlige egenskaber:
- Uddannet cand.scient.bibl., Bibliotekar DB eller lignende. Gerne med erfaring fra tidligere ansættelser.
- Er iderig og udadvendt, god til det opsøgende arbejde og relationsdannelse.
- Erfaring med, og lyst til formidlingsopgaver.
- Du formår at sætte din faglighed i spil til gavn for brugerne på Ørbæk Bibliotek og for dine kollegaer på biblioteket og på skolen.
- Nysgerrig på folkebibliotekets opgave og ser fordelene ved et integreret bibliotek.
- Du går gerne forrest, er inspirerende og opsøgende.
Fakta:
Nyborg Bibliotek er byens største kulturinstitution og indgår som en væsentlig del af Nyborg Kommunes kulturstrategi og politik. Nyborg Bibliotek består af hovedbiblioteket i Nyborg samt lokalbibliotekerne i Ullerslev og Ørbæk. Lokalbibliotekerne er integrerede biblioteker etableret ved en fusion af folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre lokalt. Se mere på https://www.nyborgbibliotek.dk/
Vilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt og forventes besat 1. januar 2022. Arbejdsstedet er tre dage om ugen på Ørbæk Bibliotek, hvor arbejdstiden er kl. 10-17/18. De resterende to dage er arbejdsstedet Nyborg Bibliotek. Der vil være vagt om lørdagen og søndagen i en fast turnus.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.
Her er en helt unik stilling, som du med fordel kan høre mere om ved at kontakte biblioteksleder Winnie Foldager på telefon 3050 8874.
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Ansøgningsfristen er 14. november 2021.
Ansættelsessamtaler finder sted 18. november 2021.