Presse- og kommunikationsmedarbejder med solid medieforståelse

Vil du arbejde med demokrati og den offentlige samtale? Og kan du give Frirummet en stærkere stemme i ”Debatten om debatten”, og på en skarp måde formidle vores konkrete aktiviteter?

I Frirummet arbejder vi med den offentlige samtale på flere planer og forskellige måder. Vi uddanner debatpiloter til at afholde Frirumsdebatter rundt omkring i landet, vi afholder politisk-poetiske samtaler hvert år i november, og vi udvikler undervisningsmateriale til brug i undervisningen af børn og unge. Og så er vi i fuld gang med at udvikle Folkets Journalistpris, så den kan uddeles hvert år den 5. juni.

Alt dette arbejde ønsker vi formidlet på en måde, så vi tydeliggør og dermed styrker civilsamfundets rolle i demokratiet, og så vi kan bidrage til det lange, seje træk, der handler om at forbedre den offentlige samtale.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvarlig for formidling af Frirummets vision og aktiviteter. Både gennem opsøgende pressearbejde, sociale medier, debatindlæg mv.
  • Ansvarlig for Frirummets hjemmeside og SoMe
  • Strategisk sparring omkring mediernes samfundsmæssige betydning og hvordan medier og civilsamfund kan samarbejde om en bedre offentlig samtale
  • Tovholder på forskellige uddannelser/seminarer/konferencer
  • ”Hverdagskommunikation” – svare og hjælpe forskellige interessenter, debatpiloter mv.

Dine kvalifikationer:

  • Du har politisk forståelse og forståelse af mediernes rolle i demokratiet
  • Du har god forståelse for og af forskellige medier
  • Du er stærk på tekstudarbejdelse og kan kommunikere engagerende og levende på en måde, der kobler Frirummets værdier og vision til vores aktiviteter og projekter (både til SoMe og længere tekster)
  • Du har solid erfaring med digitale medier og erfaring med at arbejde med både billede- og videomateriale samt grafisk opsætning (kender og kan navigere i programmer som Canva, InDesign el.lign.)
  • Du har erfaring med PR og mediehenvendelser og kan få ting til at ske

Vores forskelligartede projekter og aktiviteter betyder, at vi har mange spændende samarbejdspartnere – teoretikere, praktikere og politikere. Derfor skal du være god til at målrette kommunikationen, til at række ud til nye samarbejdspartnere samt til at bidrage til arbejdet med at pleje og styrke Frirummets netværk.

Praktisk info:

Frirummet har eksisteret siden 2016, og p.t. er vi tre ansatte (projektleder, pædagogisk udviklingsmedarbejder og en student). Vi har kontor i Højskolernes Hus på Nytorv i København, hvor vi arbejder tæt sammen med højskoleforeningens ansatte.

Ansøg hurtigst muligt:

Stillingen er på 21 timer ugtl., og den er tidsbegrænset til 31. december 2022 med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil ske med udgangspunkt i indgået overenskomst mellem Folkehøjskolernes Forening og AC/HK. Stillingen ønskes besat den 1. februar 2022 eller snarest herefter. Vi afholder løbende samtaler så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er mandag den 10. januar 2022.

Du kan høre mere om stillingen og Frirummet ved at tage kontakt til projektleder, Josefine Weng, på tlf.: 2094 5118 eller mail: josefine@frirummet.org.

Ansøgning og cv sendes via link.