Projektleder søges til ”DR Eksponering”

Motiveres du af tværfagligt samarbejde? Har du en udpræget sans for projektledelse og kan du styre dine indsatser i mål på tværs af platforme og interessenter? Og elsker du Public Service bare nær så meget som os – ja, så er du måske vores nye kollega og projektleder.

Hvem er vi?

DR Eksponering er DRs interne marketingafdeling. Her får du +80 dedikerede kollegaer med vidt forskellige faglige kompetencer, der strækker sig lige fra kanalspeakere til dataspecialister. Vi udkommer med over +1000 kampagner om året på tværs af platforme, så der er en del projekter at holde styr på. Køligt overblik må således gerne rime på dig. Du vil referere til områdeleder af DR Tiltrækning, men vil få berøring med alle afdelingens fem områder Tiltrækning, Fastholdelse, Medieplanning og Data, Koncept & Design og Kreativ produktion.” Vi er sammen om det vigtige – vores dedikation til Public Service. Du bliver en del af et inspirerende arbejdsfællesskab med fagligt dygtige og kreative kolleger, der alle bidrager til et godt arbejdsmiljø og en åben kultur.

 

Hvad består jobbet i?

I rollen som projektleder i ”Eksponering” er du ansvarlig for at drive såvel kampagner som projekter fra A til Å, i tæt samarbejde med afdelingens brandredaktører, kreativ ledere, medieplanlæggere og andre kreative, administrative og produktionsmæssige kræfter. 
Den profil, vi søger, tager helt naturligt ansvar for opgaverne fra start til slut og trives med at være bindeled mellem forskellige fagligheder gennem hele processen – fra det strategiske forarbejde og den kreative udvikling til den endelige produktion på tværs af kanaler og platforme.

Det ligger i din DNA at være løsningsorienteret, struktureret og tage styring – du bevarer det kølige overblik og er hundredmetermester i at planlægge, briefe, budgettere og lægge tidsplaner. Du er ambitiøs på kampagnernes og projekternes vegne. Sidst, men ikke mindst, er din blodtype ambitiøs ”holdspiller”.

Det er et job med stort ansvar og mange forskelligartede opgaver som fx

  • Kampagneledelse af større kampagner
  • Intern ressourcebooking
  • Budgetallokering og opfølgning
  • Udarbejdelse af procesplaner og deadlines
  • Indkaldelser til gennemsyn
  • Referattager til større møder
  • Forberedelse af interne og eksterne præsentationer og indsamling af baggrund, tal og analyse
  • Tværgående tema-projekter i DR
  • Kampagneansvarlig på mindre kampagner
  • Assistere afdelingens ledere i afdelingsrelaterede aktiviteter

Om dig selv kan du sige at du: 

  • får energi af at finde synergier på tværs af interessenter.
  • er løsningsorienteret og får ting til at ske.
  • trives i en travl hverdag, hvor mange deadlines skal imødekommes og mange løse ender skal bindes sammen til flotte sløjfer.
  • er udadvendt med et stort drive. Din positive indstilling smitter af på dine kollegaer.
  • er opsøgende og initiativrig samt evner at indgå i et tæt teamsamarbejde med en masse engagerede kolleger.
  • er struktureret, detaljeorienteret og kan holde overblik over dine projekter med de tilknyttede målsætninger og økonomi.  
  • har en relevant kandidatuddannelse inden for marketing, kommunikation e.l.
  • er superbruger i Office-pakken, hvor du excellerer i lækre Power Points og har godt styr på Excel
  • har stærk forståelse for kreative processer
  • har min. 3 års erfaring med projektledelse, fx fra et reklamebureau eller en marketingafdeling.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en stor afdeling med stor diversitet og kreativitet, med høj faglighed og med gode udviklingsmuligheder. Du kommer til at samarbejde bredt på tværs af hele huset med mange dygtige og dedikerede kollegaer. Du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan DR og public service fortsat forbliver relevant i en fragmenteret medieverden i rivende udvikling. Og det er jo faktisk en lidt unik mulighed.

Stillingen er tidsbegrænset til et år.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren. 

Du er velkommen til at kontakte Astrid Bernitt-Wolf, områdeleder for DR Tiltrækning på asbe@dr.dk / 61139999 hvis du vil vide mere om stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Ansøg”.