Projektleder til DR's Talenthold
Vil du være med til at spotte og udvikle fremtidens værter og kreative indholdsfolk på tværs af platforme? Hvis du har næse for at spotte talent og potentiale og samtidig har evnerne til at dyrke og udvikle potentialet, så er det måske dig, vi leder efter.
DR søger en projektleder, som sammen med en kollega, skal drive og videreføre DRs traditionsrige talenthold, som tidligere har fostret profiler som Adam Duvå Hall, Drengene fra Angora, Maria Fantino, Iben Maria Zeuthen, Simon Jul, Andrea Elisabeth Rudolph, Mikael Bertelsen og mange andre.
Du skal - udover at være med til at drive holdet - være ansvarlig for at opstøve og opsøge nye talenter og du skal derfor have et højt kendskab til alle medieplatforme inkl. sociale medier, YouTube og andre steder, hvor kommende talenter kunne tænkes at udkomme. Du skal være struktureret, kunne have mange gryder i kog på en gang og kunne overskue både at holde dig orienteret om nye mulige talenter, drive et hold og lave målrettede indsatser for enkelte talenter tilpasset deres behov.
Vi forventer at du kommer med en stor erfaring fra mediebranchen og indgående kendskab til, hvad der skal til for at få værter og talenter til at fungere optimalt.
Du får stor indflydelse på, hvordan talentindsatsen skal se ud og vil være med til at skabe nye rammer for, hvordan man bedst målretter en talentindsats i en skiftende medievirkelighed.
Arbejdet med Talentholdet er berammet til 20 timer om ugen. Den resterende tid skal du løse opgaver for redaktioner i DR, som bl.a. handler om værtsudvikling og konceptudvikling. Du skal derfor også have et stærkt kreativt gen og evne til at konceptualisere – og ikke mindst skal du trives med at have mange forskelligartede opgaver.
Du bliver ansat i DR Ung, som bl.a producerer programmer og indhold til DR3, P3, podcast, dr.dk og sociale medier.
Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du er velkommen til at kontakte Ledende Redaktionschef for DR Ung, Malene Birkebæk på mbim@dr.dk hvis du vil vide mere om stillingen. Ansøgningsfristen er d. 24. november og vi forventer at afholde samtaler d. 26. november.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side