Redaktør til Dansklærerforeningens Forlag
Har du lyst til at arbejde med udvikling og udgivelse af læremidler til faget dansk på ungdomsuddannelserne og blive en del af et kreativt, kvalitetsbevidst og engageret forlag? Så kig her!
Frederiksberg
Dansklærerforeningens Forlag udgiver læremidler og skønlitteratur til danskfaget til grundskolen og ungdomsuddannelserne. Vi udvikler og udgiver analoge og digitale undervisningsmaterialer af høj danskfaglig og didaktisk kvalitet. Gennem vores udgivelser har forlaget til hensigt at støtte dansklærerne i deres daglige arbejde med at inspirere og motivere deres elever, og vi ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af både færdigheder, kundskaber og den almene dannelse hos eleverne.
OM DIG
- Solid indsigt i de gymnasiale uddannelser og erfaring med undervisning i faget dansk fra ungdomsuddannelsesområdet samt relevant videregående uddannelse ift. stillingen.
- Et godt kendskab til redaktionelle processer på et undervisningsforlag, og evt. redaktionel erfaring
- Velskrivende og med stærke danskfag lige samt didaktiske kompetencer.
- Tager ansvar og indgår aktivt i alle processer og aktiviteter omkring vores udgivelser, herunder budget- og strategiarbejde, markedsføring, messedeltagelse og besøg på uddannelsesinstitutioner.
- Kreativ, iderig og opdateret på, hvad der forventes af fremtidens undervisningsmidler.
- Højt ambitionsniveau for dine udgivelser, din indsats og resultater både danskfagligt, kommercielt og økonomisk.
- Inspirerende, tillidsskabende og samarbejdsorienteret kollega, som er parat til at indgå i et tæt samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere i en lille organisation.
- Lærermiddelsforfatter-erfaring
- Relevant teoretisk uddannelse (evt. cand.mag.)
PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER
- Udvikle, projektlede og redigere undervisningsmidler af høj faglig og didaktisk kvalitet i samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Udvikle og fastlægge forlagets udgivelsesprofil og -portefølje til ungdomsuddannelserne og sammen med den øvrige redaktion sikre, at der er relevante og aktuelle udgivelser til ungdomsuddannelserne i hver af de halvårlige bogpakker.
- God forfatterpleje og rekruttering af nye forfattere og andre samarbejdspartnere.
- Samarbejde med Dansklærerforeningen.
FORLAGET TILBYDER
- Faglige og personlige udviklingsmuligheder i et aktivt og traditionsrigt dansk fagligt hus med store ambitioner og mulighed for at præge fremtiden for danskfaget.
- Et kreativt, kvalitetsbevidst og uformelt arbejdsmiljø, dygtige kolleger, gode samarbejdspartnere og engagerede bestyrelsesmedlemmer af Dansklærerforeningen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som sendes til os via knappen forneden med ansøgningsfrist 1. december 2021. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Bibi Boas Bondesen, fra Ingvardsen ll Partners Executive Search & Services på tlf. 93 63 43 62.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
