Sangunderviser til skuespiluddannelsen i Aarhus (20 t/uge)
Den Danske Scenekunstskole søger en sangunderviser til skuespiluddannelsen på skolens campus i Aarhus med omfattende erfaring med sangundervisning og sangfortolkning - gerne gennem tilknytning til etablerede teatre - og kendskab til skuespillerens arbejde.
VIL DU VÆRE MED TIL AT UDDANNE FREMTIDENS SKUESPILLERE?
Den Danske Scenekunstskole søger en sangunderviser til skuespiluddannelsen i Aarhus.
Som sangunderviser bliver din primære opgave at undervise de skuespilstuderende i Aarhus i fagets teori og metode. Du kommer til at indgå i et læringsmiljø, hvor underviserne fra hver deres faglige ståsted bidrager til den enkelte studerendes udvikling og læring.
Vi leder efter en kollega, der både har omfattende erfaring med sangundervisning og sangfortolkning gerne gennem tilknytning til etablerede teatre og kendskab til skuespillerens arbejde. Du har stærke pædagogiske kompetencer og en solid erfaring med fagets arbejdsmetoder, og du kan designe undervisningsforløb, der styrker de studerendes tekniske kunnen, samtidig med at de lærer at forstå sig selv som skabende og reflekterende scenekunstnere.
Det er samtidig afgørende, at du interesserer dig for uddannelse og kan undervise og vejlede de studerende på skuespiluddannelsen.
Den Danske Scenekunstskole har fokus på det gode arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleager i Aarhus og skal kunne træde naturligt ind i et arbejdsfællesskab, hvor skolens undervisere og tekniske/administrative personale står tæt sammen om løsning af opgaverne.
Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab, og at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig i et kunstnerisk læringsmiljø, hvor der er fokus på tværgående samarbejde mellem afdelinger og fagligheder.
STILLINGSTITEL
Studielektor sang
KVALIFIKATIONER
Som sangunderviser bliver du ansat som studielektor. Du kan læse mere om stillingskategorien i beskrivelsen af stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Den Danske Scenekunstskole.
Der lægges vægt på, at du:
- er fagligt anerkendt sangunderviser.
- har en relevant sangpædagogisk uddannelse på højt niveau.
- har solid erfaring med undervisning i faget og kendskab til kunstnerisk praksis.
- har viden om relevant teori og metode inden for fagets kerneområder og kan sætte den viden i relation til andre scenekunstneriske fagområder.
- har talent for planlægning og erfaring med administrativt arbejde og systemer.
Det er en fordel, hvis du har erfaringer med uddannelse af skuespillere og har et tydeligt pædagogisk ståsted i forhold til uddannelsens faglige indhold og progression.
LØN - OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er normeret til 55 % af en fuldtidsstilling (svarende til 20,35 timer/uge).
Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.
Tiltrædelse er 1. august 2022 (eller efter aftale).
Personaleansvarlig er uddannelsesansvarlig for skuespil Aarhus. Denne stilling er i opslag og forventes besat 1. august.
Du får fast arbejdssted på Scenekunstskolens campus i Aarhus, men forventes også løbende at kunne være til stede på Scenekunstskolens øvrige adresser i København, Odense og Fredericia.
ANSØGNING
Søg stillingen via ansøgningsportalen. Upload din ansøgning og relevante bilag senest den 19. april kl. 12.
Ansøgninger, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.
Ansøgningen skal indeholde:
- en motiveret ansøgning
- CV med en detaljeret oversigt over dit kunstneriske virke
- relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser
- undervisningsportfolio med kort redegørelse for dine pædagogiske erfaringer (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum).
Nærmere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til nuværende uddannelsesansvarlig for skuespil Aarhus Julie Carlsen (juca@scenekunstskolen.dk / 4029 5883).
DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
ANSÆTTELSESPROCEDURE
Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et bedømmelsesudvalg nedsat af rektor. Bedømmelsesudvalget foretager en uvildig bedømmelse af, om ansøgerens kvalifikationer lever op til kravene for ansættelse som studielektor. Bedømmelsesudvalget anbefaler ikke bestemte kandidater til stillingen. Alle ansøgere får direkte besked om udfaldet af denne proces.
Blandt de kvalificerede ansøgere indkaldes til samtaler i uge 22/23.
DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.
Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.
Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.
Læs mere på ddsks.dk.