Senior Financial Controller til Nordisk Film
Som Senior Financial Controller hos Nordisk Film A/S bliver du aktiv sparringspartner for vores forretningers lokale økonomifunktioner og bidrager til at skabe finansielt overblik på tværs af Nordisk Film.
Nordisk Film er en ledende og kreativ spiller i Norden. Vi producerer og distribuerer prisvindende lokale film og serier. Vi driver biografer og tilhørende medieforretninger, hvor vi hvert år giver millioner af gæster en helt særlig oplevelse. Vi producerer internationale spiltitler gennem en række nordiske og europæiske game studios, distribuerer Sony PlayStation i Norden og Baltikum, og udbyder digitale og globale gavekortsløsninger.
Nordisk Film er en del af Egmont, en fond med et dobbelt formål. Det betyder, at vi reinvesterer vores overskud i egne medieforretninger og hvert år donerer ca. 100 mio DKK til udsatte børn og unge samt til filmtalenter.
Velkommen til Finance & Reporting
Vi er et team på 3 og er en del af Nordisk Films centrale økonomifunktion på 25 medarbejdere. Teamet er ansvarlig for planlægningsprocesser og rapportering af 45 selskaber på tværs af koncernen. Herudover, er et væsentligt fokus at lede og deltage i finansprojekter centralt og decentralt i koncernen, løbende ad hoc-opgaver og support til forretningsområdernes lokale finance teams på tværs af Nordisk Film. Nordisk Film Finance er en samlet organisation på knap 90 medarbejdere placeret i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Dit nye arbejdssted bliver Nordisk Films helt særlige og attraktive miljø i Valby, der opleves som en lille by i byen og hvor stemningen er uformelt.
Dine ansvarsområder
Som Senior Financial Controller får du en vigtig rolle i at koordinere vores budget- og forecast processer, hvilket indebærer at udarbejde guidelines, kvalitetssikre rapporteringen, samt udarbejde præsentationer og andet budgetmateriale. Derudover er dine vigtigste opgaver:
- månedlig rapportering til koncernen
- at kvalitetssikre og videreudvikle den interne og eksterne rapportering
- implementering af Egmont koncernens nye CPM-system – OneStream i Nordisk Film
- koordinering og deltagelse i udarbejdelse af transfer pricing dokumentation
- mange andre spændende ad hoc-opgaver
For at få succes som Senior Financial Controller hos os
Forventer vi, at du kommer med en økonomisk videregående uddannelse som HD, cand.merc. el. lign og 3-5 års erfaring fra en tilsvarende stilling. Du er rutineret bruger af Excel, analytisk og taler samt skriver et skandinavisk sprog samt engelsk. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til IFRS og NAV.
Som person er du struktureret og positiv af natur. Du har øje for detaljer og er vant til at arbejde selvstændigt og overholde deadlines. Det falder dig naturligt at samarbejde om opgaverne i et team og du hjælper gerne dine kollegaer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Finance Manager, Charlotte Vestergaard, tlf. +45 23 83 53 83 eller e-mail charlotte.vestergaard@nordiskfilm.com.
Arbejdsadresse:
Mosedalvej 14
Valby, DK, 2500
Denmark
Ansøgningsfristen er 28/11/2021, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen i det eksterne link for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.