Skoleleder til Rosenvangskolen
Vi søger en skoleleder med noget på hjerte og hjertet det rigtige sted. Du bliver en del af en skole, hvor dialog med og inddragelse af børn, unge, medarbejder, forældre og samarbejdspartnere har høj prioritet. Det er via dialogen vi sammen bliver bedre og dermed sikrer den bedste læring og trivsel for alle på og omkring Rosenvangskolen.
Om jobbet
Du skal sammen med ledelsesteamet, der består af tre pædagogiske ledere, fortsat skabe de bedste rammer for de mange forskelligartede dele af Rosenvangskolen. Du bliver leder af en skole med almene klasser, specialklasser, modtagelsesklasser, SFO og Kompetencecenter for Læsning. Du skal holde overblikket mens andre udfører. Du skal være optaget af både dagligdagen og det forvaltningsmæssige perspektiv og have mod til at stå op for det, som er bedst for børnene.
Rosenvangskolen drives værdibaseret, så du skal kunne tilslutte dig og være bannerfører for vores værdiregelsæt, der er udarbejdet af skolebestyrelsen i tæt samarbejde med medarbejderne. Du skal sikre at værdiregelsættet kommer ud og leve blandt børn, unge, forældre og medarbejdere.
Du skal kende til skoledrift såvel administrativt som økonomisk. Det administrative fællesskab udfører men skolelederen har ansvaret – så også i denne opgave er det vigtigt at have overblik og kunne uddelegere.
Det har du særligt fokus på
- At alle beslutninger trykprøves i forhold til vores børn og unge. Giver det værdi for børnene og de unge, så er det gode beslutninger, giver det ingen værdi bør vi overveje om det er nødvendigt
- At Rosenvangskolen fortsat har et godt arbejdsmiljø skabt via gode rammer og muligheder, medarbejdernes ansvarlighed og ledelsens tillid til og respekt for medarbejdernes faglighed
- At vi er sammen om at drive god skole (medarbejdere og ledelse) blot med forskellige roller og forskellige perspektiver. Dialogen udvikler
- At kommunikere om stort og småt, så børn, unge, forældre og medarbejdere kender alle dagsordner, så det er muligt for alle både at være konstruktivt kritisk, medskabende og samarbejdende
- At være modig nok til at udfordre Rosenvangskolens selvforståelse
Om dig
Du er dygtig til at begå dig relationelt – du har fornemmelse for situationen, personen og konteksten og du begrunder dine beslutninger
Du står på skolens værdier – du er tydelig, troværdig, retfærdig, modig og arbejder konstruktivt med den respons du får
Du er tålmodig, anerkendende og rummelig – du tror på at alle gør deres bedste og hjælper og vejleder gerne. Du er god til processer og magter at være i det også når det virker kaotisk eller tager lang tid.
Du motiveres af at lykkes gennem andre – du tør træde et skridt tilbage, så andre kan træde frem og få rum
Krav til stillingen
- Du har ledelseserfaring og gerne en lederuddannelse
- Du bedriver distribueret ledelse
- Du har kendskab til skoleverdenen og gerne kendskab til at drive skole i et politisk ledet system
- Du har et godt overblik og en god forståelse for økonomi og administration
Derfor skal du vælge os
- Du gerne vil et tæt og udviklende samarbejde med dygtige, ambitiøse og muntre pædagogiske ledere og medarbejdere
- Du vil være med til at videreudvikle en veldreven skole med gode trivselsmålinger, gode karaktergennemsnit, god økonomi osv.
- Du vil have indsigt i og indflydelse på stort set alt indenfor den kommunale skoleverden: det almene, det specialiserede og modtagelsesregi
- Du vil fastholde og gerne udvikle det gode samarbejde med skolens familier.
- Du vil være med til at videreudvikle Kompetencecenter for Læsning, der for et år siden fik udvidet deres portefølje betragteligt og fik 1/3 flere medarbejdere
Medarbejderne ønsker sig en skoleleder der:
- ”er tydelig, synlig og som samtidig tager medarbejderne med på råd. Som er lyttende, rummelig, drager omsorg for alle medarbejdere og som vil være med til at arbejde for at det gode kollegiale fællesskab bevares.”
- ”har et ”growth mindset” og arbejder for et trygt miljø for alle – børn, unge, forældre og medarbejdere – og som ikke banker os i hovedet, når vi i perioder har et ”fixed mindset””
- ”er lyttende og retfærdig med respekt for de forskellige fagligheder og kan omsætte ideer fra medarbejder til handlinger.”
- ”er fagligt engageret og inspirerende”
Du kan få meget mere information om Rosenvangskolen på skolens hjemmeside https://rosenvangskolen.aarhus.dk/ under punktet Ny skoleleder, hvor vi har lagt flg. dokumenter:
- Beskrivelse af Rosenvangskolen december 2021
- Den nuværende ledelsesstruktur på Rosenvangskolen
- Værdiregelsæt
- Den specialiserede læse- og ordblindeindsats
- Trivselsundersøgelsen fra efteråret 2021
- Aarhusaftalen
Læs om #detvigør i Børn og Unge:
Skole og fritid: https://detvigoer.aarhus.dk/skole-og-fritid/
Stærkere læringsfællesskaber: https://detvigoer.aarhus.dk/staerkere-laeringsfaellesskaber/
Ledelse: https://detvigoer.aarhus.dk/andet-vi-goer/ledelse/
Løn og ansættelse
Lønindplacering sker på baggrund af den til enhver tid gældende overenskomst og forhåndsaftale. Aktuelt er lønnen trin 51 med et årligt dynamisk tillæg som pt. er på 57.300 kr. i 2000-niveau, svarende til ca. 702.000 kr. årligt i nutidskroner.
Vi håber, du kan starte den 1. marts 2022.
Ansøgning: Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 4. januar 2022. Den 6. januar udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 11. januar fra kl. 15:00. Der medvirker HR konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå i uge 2. Anden samtalerunde afholdes den 18. januar fra kl. 14:00.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Hvis du vil vide mere
Alle tre pædagogiske ledere er på skolen mandag d. 21. december mellem kl. 9 og kl. 13. Her er du velkommen til at komme på besøg, spørge ind til skolen og få en rundvisning. Pædagogisk leder Jacob Mangelsen koordinerer besøgene - ring 2972 9252.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
Jobnummer:
14022
Frist:04-01-2022
Tiltrædelse:01-03-2022
Arbejdstid:Fuldtid
Ansættelse:Fast
1. Kontaktperson:
Jacob MangelsenPædagogisk lederRosenvangskolen - UV 0-5 årgang+4529729252
Afdeling:
Rosenvangskolen
Lokation:Rosenvangs Allé 49, 8260, Viby J, Denmark