Sønderjysk Forsikring søger grafiker

Er du vant til at arbejde med grafiske materialer, billeder og video? Kan du koble den visuelle kommunikation til rette medie/kanal og målgruppe? Og vil du være med til at sætte dit eget præg på den visuelle identitet i et forsikringsselskab i vækst?

Vær med til at sætte dit eget præg i en varierende hverdag
Vi mangler en grafiker/grafisk designer, der kan vedligeholde og udvikle materialer, og sikre en ensartet grafisk identitet på tværs af alle kanaler, men også en løbende udvikling af vores brand look&feel, så vi visuelt står skarpt og med et udtryk, der giver modtageren lyst til engagement og involvering.

Vi arbejder primært med digitale medier og kanaler, men dine opgaver vil spænde bredt fra produktion af annoncer/bannere, grafik og videoer til email-marketing og sociale medier, opsætning af salgsmaterialer, print-materialer, powerpoint, outdoor m.v. Derudover får du ansvaret for den praktiske håndtering af en række sponsorater, hvor synligheden skal maksimeres, og hvor aktiveringen skal koordineres (f.eks. netværk, billetter og kampsponsorater).

Du bliver en del af et ambitiøs 4 mands team, der samlet leverer en koordineret national branding- og kommunikationsindsats med fokus på vores kundeløfte ”hos os er du aldrig alene” og den bedste kundeoplevelse. Vi har hver vores spidskompetencer og arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og med eksterne bureauer. Vi elsker udfordringer, gode ideer, og sætter pris på positivitet, god kemi og godt humør. Vi hører til på hovedkontoret i Aabenraa, hvor vi dagligt bliver forkælet med frokostordning, gode faciliteter og skønne kollegaer.

Om dig

  • Du har et kreativt mindset, der kan forvandle ideer til konkrete materialer, og samtidig være med til at løfte administrative og praktiske opgaver i afdelingen.
  • Dine spidskompetencer er adopepakken med indesign, photoshop og illustrator samt foto- og videoproduktion.
  • Du er uddannet grafisk designer, multimediegrafiker eller andet marketing med fokus på grafisk udvikling – og har min. 2 års erfaring fra lignende stilling.
  • Det er et plus, hvis du også har kendskab til CMS-systemer (Wordpress), mailsystemer (Active Campaign) og Sociale medier.
  • Du har interesse i at arbejde med sponsorater.
  • Du har kørekort (B), så du kan besøge de øvrige lokationer, samarbejdspartnere og sponsorater.
  • Du er serviceminded, åben og imødekommende, og afslutter først opgaven, når detaljerne er på plads.
  • Du er en holdspiller, der værdsætter samarbejde og sparring med gode kolleger.

Er du interesseret?
Send din ansøgning, dit CV og vedhæft gerne eksempler på dine produktioner. Vi afvikler løbende samtaler, så vi hører gerne hurtigt fra dig. Ansættelse finder sted, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikation- og marketingchef Bernadette Sparrevohn på tlf. 61 42 11 27 eller på bsp@soenderjysk.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.