Daglig leder til Folkehuset Absalon

Vi søger en daglig leder til Folkehuset Absalon. Et hus med 110 ugentlige aktiviteter, et stort hold medarbejdere og en stærk mission.

Vi søger en daglig leder til Folkehuset Absalon. Et hus fuldt af liv med 110 ugentlige aktiviteter heriblandt fællesspisning for 200 gæster hver dag og besøg af flere end 600.000 om året.

Siden 2015 har vi arbejdet ambitiøst med at skabe naturlige møder mellem mennesker, da vi tror på at sociale bånd giver livet værdi, og at der sker noget særligt, når vi laver noget sammen.

Om jobbet
Som daglig leder har du ansvaret for drift og udvikling af Absalon i tæt samarbejde med visionsgruppen. Du har en central rolle i at sikre, at huset fungerer og holder fast i vores mission om at være en katalysator for sociale relationer. Du vil stå i spidsen for en stor gruppe medarbejdere og mange eksterne samarbejdspartnere.

Du vil få ansvar for:

• At sikre en stærk sammenhængskraft mellem husets forskellige dele.

• Udvikling og optimering af husets drift.

• Økonomistyring, budgetter og analyser af salg og events.

• HR-opgaver, kontrakter, løn og medarbejderudvikling.

Om dig
Du skal kunne balancere mellem at være visionær og praktisk, bidrage til husets udvikling med dine idéer og sikre at huset kører driftsmæssigt.

Vi forestiller os, at du:

• Er visionær og forstår Absalons identitet og eksistensgrundlag.

• Har erfaring med ledelse og organisation.

• Har økonomisk indsigt, kan analysere tal og træffe strategiske beslutninger.

• Er god til at motivere og samle mennesker omkring en fælles vision.

• Er udadvendt og trives i et dynamisk miljø.

• Kan tage ansvar for strategier og praktiske beslutninger i hverdagen.

Vi tilbyder
Absalon er en arbejdsplads med et stærkt og målrettet kollegialt fællesskab. Her er kort fra ide til virkelighed, og vi er ikke bange for prøve noget af for at komme nye steder hen.

Praktisk information

• Ansøgningsfrist: 11. maj 2025

• Samtaler: Uge 20-21

• Ønsket startdato: 1. august 2025

Send ansøgning og CV til folkehuset@absaloncph.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.