Har du musik i hjertet og fremtid i blikket?

Vi søger en musikskoleleder, som er klar til at arbejde med kultur- og musikskolernes fremtid. Skoleformen er i forandring, og vi søger personen, der nysgerrigt og modigt vil arbejde i dette forandringslandskab.

Du skal udvikle og styrke musiske fag og kunstneriske formater, samtidig med at du er til stede i den daglige drift. Du har blik for musikskolens rolle i Næstved Kommunes kulturlandskab og skaber synergi på tværs af aktører.

Vi søger en leder, der vil arbejde videre med at gøre kultur og de musiske fag tilgængelige i alle kroge af Næstved Kommune, og som har ambitioner om at udbrede kultur til alle kommunens børn. En leder, der også kan lide at have hænderne i mulden og være en aktiv del af vores projekter.

Om jobbet
Du får ansvar for økonomi, daglig drift og strategisk udvikling. Musikskolen har en kultur med et arbejdsklima præget af åbenhed, respekt og plads til kreativitet. Vi forventer en leder med rummelig ledelsesstil, samarbejdsevne og forståelse for faget og de mange forskellige typer undervisere. Du kan træffe beslutninger og stå fast, samtidig med at du skaber tryghed og stabilitet.
Musikskolen samarbejder bredt – med skoler, dagtilbud, ungdomsskole og kulturinstitutioner – og har projekter inden for både undervisning (instrumentklasser, indskolingsforløb, praksis fagligt valgfag mm.) og sundhedsområdet (demenskor, KOL-kor mm.). Forståelse for kommunale processer og tværgående samarbejde er derfor vigtig. Du refererer direkte til centerchefen og indgår i tæt samarbejde med to afdelingsledere.

Vi forestiller os, at du:

  • Har ledelseserfaring og lyst til strategisk udvikling af musik- og kulturskoleområdet. Ledelseserfaring fra musik- og kulturskole eller lignende er en fordel.
  • Kan navigere sikkert i en kommunal kontekst og samarbejde på tværs af forvaltninger og fagområder.
  • Trives med både drift, økonomistyring og langsigtet udvikling.
  • Har stærke relationelle kompetencer og en tydelig, tillidsbaseret ledelsesstil.
  • Brænder for kulturens betydning for børn, unge og fællesskaber.
  • Har mod til at tage ansvar og træffe beslutninger.
  • Har indsigt i musikpædagogik og strategisk blik for musikskolernes rolle lokalt og nationalt.
  • Er optaget af høj kvalitet men også kendskab til nye veje og ny forskning på det musikpædagogiske og didaktiske område.
  • Er nærværende, nysgerrig og opsøgende ift. den daglige undervisning og en aktiv del af vores koncerter og aktiviteter, som oftest ligger i aftentimerne.Læs hele jobopslaget via linket