Aalborg Teater søger Ansvarlig for påklæderafdelingen

Tiltrædelse snarest muligt.

Aalborg Teater er en landsdelsscene med fire aktive scener med et højt kunstnerisk niveau og 10-12 egen- produktioner pr. sæson. Stillingen som påklæderansvarlig er en fuldtidsstilling på 37 timer og er organisatorisk placeret som en del af teatrets kostumeafdeling.

Om jobbet

• Ansvarlig for den kostumemæssige afvikling af alle teatrets forestillinger
• Påklæder på et antal nyproduktioner og genopsætninger pr. sæson
• Udføre vask, vedligehold og reparationer af kostumer
• Ansvarlig for teatrets kostumebeholdning, herunder sikre at beholdningen registreres, vedligeholdes, opbevares og udnyttes på bedste vis

 

Om dig

  • Stor interesse for teatrets verden og gerne erfaring fra lignende områder

  • Erfaring med dragt- og stilhistorie er en fordel

  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst, har udpræget ordenssans og evnen til at arbejde systematisk

  • Du evner at bevare roen og overblikket samt at håndtere travle og krævende situationer, som jævnligt opstår i en teaterproduktion

  • Gode samarbejdsevner, menneskeforståelse, humoristisk sans og fleksibilitet

  • Faglig godkendt uddannelse inden for beklædning eller relevant håndarbejdsuddannelse er en fordel

  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale og er rutineret bruger af Office-pakken

     

Aalborg Teater tilbyder

  • Et godt arbejdsmiljø i en åben og dynamisk organisation, hvor du i høj grad kan være med til at påvirke hverdagen

  • En stab af dygtige og dedikerede kolleger hvor medansvar, kreativitet, initiativ, engagement og fleksibilitet er nøgleord

  • Løn ifølge overenskomst med Teknisk Landsforbund

Der må forventes skiftende arbejdstider, der medfører aften- og weekendarbejde

 

Søg jobbet
Ansøgning med CV sendes som e-mail til hb@aalborgteater.dk Ansøgningsfrist 11. september 2022, samtaler holdes løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af kostumeafdelingen Helene Billingsøe, tlf. 28 92 08 74, e-mail hb@aalborgteater.dk

Se mere om Aalborg Teater på aalborgteater.dk

Aalborg Teater er Nordjyllands største kulturproducent. Vi producerer 10-12 egenproduktioner pr. sæson og har desuden et stort skue- spillerensemble. Vi henvender os primært til det nordjyske publikum, og i løbet af en sæson oplever 80-90.000 publikummer vores forestillinger på teatrets fire scener.