Aarhus Festuge søger partnerskabsansvarlig

Ansvarlig for erhvervspartnerskaber og fundraising til Aarhus Festuge

Aarhus Festuge søger en ny medarbejder til alle de mange aktiviteter, vi har i samarbejde med erhvervslivet og fondene.

Festugen bliver til i fællesskab med erhvervslivet, som vi har et tæt samarbejde med.  Sammen med erhvervslivet er vores mål at skabe værdi for Festugens gæster, der rækker ud over festugens 10 dage, og som gør Aarhus til en endnu bedre by at bo i og besøge.

Vi har i øjeblikket ca. 35 sponsorer og erhvervsmedlemmer, der på forskellig vis understøtter og hjælper os med at få den bedste Festuge hvert år. De repræsenterer alt

fra en mindre servicevirksomhed til en stor international produktionsvirksomhed. Et andet væsentligt finansieringsgrundlag for Festugen er fondsmidler, og en vigtig opgave for vores kommende kollega vil være fundraising; både at styrke relationerne til relevante fonde og udarbejde de mange fondsansøgninger.

Har du netværk og erfaring i at samarbejde med private virksomheder og udvikle den kommercielle side af en kulturinstitution og kendskab til fondsarbejde, er det lige dig, vi leder efter.

Du vil komme på hold med 12 dedikerede kolleger her i sekretariatet i Officersbygningen lige midt i Aarhus’ kulturtorv, og du vil blive mødt af 250 frivillige, der hjælper med afviklingen af selve Festugen.

Den partnerskabsansvarlige refererer til administrationschefen. Ansættelse sker efter funktionærloven. Stillingen er fuld tid, som regel ujævn fordelt, idet der i perioden op til selve Festugen må påregnes overarbejde. Til gengæld er der på andre tider af året perioder, hvor der afspadseres.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at

kontakte administrationschef Gemma Brotherton-Ratcliffe på gb@aarhusfestuge.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist: Den 16. oktober 2022 kl. 22.00

Samtaler: 24. oktober 2022. Eventuel 2. samtale 28. oktober 2022

Ansøgninger sendes til: 

job@aarhusfestuge.dk med emnet ”Partnerskabsansvarlig”.

Jobprofil

Partnerskabsansvarlig:

  • Medvirker til sikring af Aarhus Festuges økonomi
  • Skal udarbejde og implementere partnerskabs- og fundraisingstrategier og handleplaner
  • Er ansvarlig for kontakt og samarbejde i forhold til vores sponsorer og erhvervspartnere
  • Står for udvidelse og udvikling af erhvervskredsen: Nye medlemmer, aktiviteter, samarbejdsformer mv.
  • Skal identificere og udvikle samarbejder med relevante fonde
  • Skal planlægge, kvalificere og skrive fondsansøgninger
  • Forestå afrapportering til fondene
  • Er klar til at hjælpe kollegerne, når noget skal gå stærkt

Kompetenceprofil

Den nye partnerskabsansvarlige kan have en baggrund fra forskellige sektorer. Væsentligst er det, at kandidaten har erfaring med kommunikation og samarbejde i forhold til erhvervslivet og har forretningssans, men en vis indsigt i kultursektoren vil også være en klar fordel.

Derudover:

  • Stærkt kommunikerende, både mundtligt og skriftligt
  • God til at udvikle og pleje relationer og netværk
  • Både driftssikker og udviklingsorienteret
  • God til at koble det konkrete kommercielle arbejde med den samlede portefølje i Festugen
  • Erfaren forhandler
  • Holdspiller og erfaren i at arbejde selvstændigt
  • God til at bevare overblikket, også når der er tryk på
  • Proaktiv, god til at planlægge og overholde deadlines
  • God til at navigere i krydsfeltet mellem en kulturel og en kommerciel organisation
  • Har en relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund