Administrator søges

Dansk Rakkerpak & Faster Cool – Næstveds internationale egnsteater søger en dygtig og engageret Administrator i foreløbigt 14 måneder, men med god mulighed for forlængelse/fastansættelse.

Vi er et teater med et højt aktivitetsniveau og du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med teatrets ledelse og vores faste regnskabsfører.

Du skal medvirke til at sikre, at teatret er en velfungerende arbejdsplads, hvor der er optimale rammer for gode kunstneriske processer på tværs af teatrets faste personale og freelancere.

Dansk Rakkerpak & Faster Cool er egnsteater i Næstved Kommune og har været det siden 2017. Vores nuværende egnsteateraftale udløber 31/12-2024, men der søges om en ny egnsteaterperiode 2025-2028.

 

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Planlægning af sæsoner, herunder forestillinger, turné og øvrige aktiviteter i indland og udland
  • Ansvar for stationære forestillinger i teatrets sal - weekendarbejde må forventes
  • Billethåndtering, herunder billetsystem og salg. I egen sal og som gæstespil rundt i landet
  • Salg af turneforestillinger og udarbejdelse af turnekontrakter med arrangørerne
  • Kontakt med offentlige myndigheder og tilskudsydere.
  • Kontakt til teatrets bestyrelse og referent ved bestyrelsesmøder.
  • Årsafslutning med div. statistikker og krav til regnskabsaflæggelsen jf. egnsteateraftalen, dette sker i samarbejde med regnskabsføreren og den kunstneriske ledelse.
  • Øvrige administrative ad hoc-opgaver som opdatering af kalender, GDPR-certificering, vedligeholdelse af serviceaftaler m.m.

 

Kvalifikationer:

Du er struktureret og kan bevare overblikket i travle perioder. Du har evnen til at agere i en kreativ og uforudsigelig hverdag og samtidig overholde deadlines og forpligtelser.

 

Som administrator skal du:

  • have en faglig relevant baggrund, gerne erfaring med teaterverdenen
  • have gode samarbejds- og kommunikative evner
  • være en holdspiller og brænde for at skabe et godt arbejdsmiljø og produktionsvilkår
  • være fagligt ambitiøs og serviceminded

 

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen er tidsbegrænset fra 1/11-2023 - 31/12-2024 (der kan blive tale om forlængelse)

 

Vi tilbyder:

Et stærkt og hyggeligt arbejdsfællesskab på et teater med 3 faste kollegaer, ekstern regnskabsfører samt skiftende kunstnere ansat på projektbasis.

Dansk Rakkerpak & Faster Cool er en dynamisk arbejdsplads, hvor opgaverne er mangeartede. Teatret er stærkt forankret i det lokale miljø og samarbejder ofte med andre - både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Du skal kunne trives i et livligt miljø med højt til loftet og hvor humor er en del af en travl hverdag. Læs om os på www.danskrakkerpak.dk

 

Motiveret ansøgning og CV:  Sendes til post@danskrakkerpak.dk

Ansøgningsfrist: mandag d. 14. august kl. 12.

Samtaler: I uge 35.

Spørgsmål: Rettes til kunstnerisk leder Niels Grønne: niels@danskrakkerpak.dk eller på tlf. 29427372

 

Du kan finde jobopslaget på vores hjemmeside her: Link