Afdelingsleder i Musikskolen, Greve Kultur-Base

Vi søger en synlig, passioneret og opgaveorienteret leder til vores skønne Musikskole.

Har du en glødende kærlighed for musik og flair for ledelse, så er du måske lige den vi leder efter som afdelingsleder i Musikskolen, Greve Kultur-Base.  

Om os:  

Musikskolen er en del af Greve Kultur-Base, som også rummer Billedskolen, Performanceskolen og Ungdomsskolen. Vi er stolte af at levere gode fritidstilbud og skønne events, koncerter og aktiviteter for ca. 5000 Greve Borgere i alle aldre, hvert år.  

Musikskolen, og resten af Greve Kultur-Base, arbejder ud fra fire værdier som gør sig gældende i alt hvad vi er og gør. 

  • Kreativitet 

  • Fordybelse 

  • Faglighed 

  • Udvikling 

Det er altid eleverne der er i fokus og vi har en finger på pulsen i forhold til hvad der rør sig i samfundet generelt og ikke mindst lokalt, hvor vi sætter en ære i at levere stor værdi for så mange som muligt.  

Musikskolen har et rigtig godt ry i kommunen og er en skattet samarbejdspartner for mange. 

Opgaverne: 

  • Personaleledelse af musikskolens ca. 20 medarbejdere.  

  • Daglig drift og jongleren med ad hoc-opgaver, som melder sig i en kommunal institution.  

  • Planlægning af undervisning og aktiviteter. 

  • Forberede og udføre MUS, personalemøder, faggruppemøder mm.  

  • Udarbejde opgaveoversigter i samarbejde med medarbejderne og være i løbende dialog om disse.  

  • Lettere økonomistyring.  

  • Samarbejde med koordinatorerne i musikskolen.  

Vi har en flad struktur og et godt samarbejde på tværs i ledelsesteamet, så der er sparring og erfaringsudveksling med gode kollegaer til hver en tid.  

Om dig: 

  • Dit hjerte brænder for musikken og det den kan for alle uanset alder og ambitioner.  

  • Du er klar på at videreføre de gode samarbejder og projekter som musikskolen er en del af. 

  • Du synes at mennesker er spændende i alle deres farver, og går til medarbejdere og kollegaer på en åben og nysgerrig måde. 

  • Du er ikke bange for at stille spørgsmål og træffe beslutninger inden for dit kompetenceområde.  

  • Du har en relevant uddannelse- og erfaringsbaggrund.  

Stillingen er fuld tid og det forventes at du er synlig overfor medarbejderne. Der kan forventes deltagelse ved ekstraordinære aktiviteter og koncerter, hvilket ofte ligger i weekender og om aftenen.  

Ansøgningsfrist fredag d. 28. januar 2022 kl. 12.00 

Ansættelsessamtalerne vil foregå i to runder.  

  • Runde 1: Onsdag d. 2. februar  

  • Runde 2: Fredag d. 11. februar 
      

Ansættelse og løn efter aftale i henhold til gældende overenskomst.