All round-formidler til Biblioteker

Team Nord, Aarhus Bibliotekerne søger en fagligt stærk all round-formidler, der kan være med til at løfte vores arbejde i lokalsamfund, med skoleområdet, dagtilbud og lokale kræfter yderligere. I samarbejde med lokalområderne i Hjortshøj og Risskov skal du være med til at videreudvikle og nytænke bibliotekstilbud for børn og voksne, familier og skoleklasser. Du skal være nytænkende og stærk på at arbejde med mange forskellige partnerskaber.

Om jobbet:

All round-formidler med ”forkærlighed” for børneområdet på bibliotekerne i Hjortshøj og Risskov, Team Nord søges.

Team Nord, Aarhus Bibliotekerne søger en fagligt stærk all round-formidler, der kan være med til at løfte vores arbejde i lokalsamfund, med skoleområdet, dagtilbud og lokale kræfter yderligere. I samarbejde med lokalområderne i Hjortshøj og Risskov skal du være med til at videreudvikle og nytænke bibliotekstilbud for børn og voksne, familier og skoleklasser. Du skal være nytænkende og stærk på at arbejde med mange forskellige partnerskaber.

Hjortshøj og Risskov Biblioteker er 2 ud af 6 biblioteker i Team Nord, der på hver deres måde understøtter læsning, kreativitet, leg og læring for bibliotekets brugere og danner partnerskaber med lokale foreninger, aktører og andre aktive borgere.

Hjortshøj Kombi-bibliotek har 2 betjente åbningsdage om ugen, ligger på Virupskolen og er både skole og folkebibliotek. Biblioteket er et et-rumsbibliotek og det anvendes flittigt af skolens brugere og af borgere fra lokalsamfundet. I november indvies Viruphuset, et nyt Kultur- & Idrætshus, som biblioteket har samarbejde med. Hjortshøj er et stærkt og engageret lokalområde med mange borgere, der er fyldt med idéer og som meget gerne vil samarbejdet.

Samarbejde med lokalområdet er en vigtig del af arbejdet. Her skal du som formidler tage kontakt til lokale institutioner, foreninger eller borgere og opbygge nye partnerskaber, så børn og deres familier, får positive oplevelser med litteraturen og med bibliotekets mange øvrige tilbud.

Borgerinddragelse er et centralt greb i videreudviklingen af bibliotekerne og derfor er det vigtigt, du har lyst og erfaringer med denne type opgave.

Læsekompetence er afgørende for at kunne tilegne sig viden og deltage i samfundet – men børn i dag læser mindre end for bare få år siden. I Bibliotekerne ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at give børn de bedste muligheder for at få hul på læsningen og sproget gennem sprogstimulering og den tidlige læsning.

Fokus er på lyst, kreativitet og glæden ved fortællingen – og på det fællesskab, der opstår, når vi sammen lader os rive med er stærkt i bibliotekerne. Redskaberne er bl.a. sprogstimulerende aktiviteter, book talks, boganbefalinger til højtlæsning, leg og krea-aktiviteter – og måske kan du udvide paletten med yderligere formater?

Arbejdstiden vil være fordelt med tre dage i Risskov og to dage i Hjortshøj

Dine primære opgaver i teamet bliver:

  • At arbejde med partnerskaber, nye såvel som eksisterende.
  • At være tovholder for Hjortshøj Bibliotek.
  • At udvikle nye tilbud til borgerne i de 2 lokalsamfund.
  • At styrke samarbejde med skoler og dagtilbud for at fremme læsning og kildekritisk tilgang.
  • At afvikle aktiviteter og arrangementer på bibliotekerne eller hos samarbejdspartnere.
  • At videreudvikle vores arbejde med børnelitteraturen, literacy og sprogindlæring, og gerne i nye sammenhænge, og at skabe fællesskaber til børn og børnefamilier.
  • At indgå i udlånsvagter og formidlingsarbejde i udlånet (i Hjortshøj er du alene).
  • At indgå i projekter lokalt, i Team Nord eller på tværs af bibliotekerne i Aarhus Kommune.

Der vil være 2 udlånsvagter til kl. 18 om ugen samt hver 3. lørdag til kl. 14. Arrangementsafvikling kan indebære aftenarbejde og weekendarbejde. Der vil efter aftale være afløsning på andre biblioteker i Aarhus Kommune.
 


Din profil:

Kandidatens faglig profil:

Vi vægter: 

  • Kendskab og erfaring fra biblioteks-kultur-projektarbejde.
  • Flere års erfaring med opsøgende arbejde og borgerinvolvering.
  • Stærke samarbejdsevner internt og eksternt.
  • Bibliotekserfaring og erfaring med tilrettelægning og gennemførelse af formidlingsaktiviteter til børn og voksne, herunder erfaring med at planlægge og afvikle arrangementer.
  • Kendskab til skønlitteratur og børnelitteratur og evne til at bringe den i spil i nye sammenhænge.
  • Erfaring med at indgå i projektarbejde og arbejde med Design Thinking.
  • Formidlingskompetencer mundtligt, skriftligt og via digitale medier.
  • En uddannelse som bibliotekar, cand.mag. eller anden relevant uddannelse – og gerne med et stort kendskab til børnelitteratur og børnekultur.
  • At du kan begå dig professionelt på engelsk.

Personlig profil: 

Vi søger en ny kollega som:

  • Stræber efter at give bibliotekets brugere- små som store - en inspirerende oplevelse på biblioteket – hver gang!
  • Har et stort drive og engagement i at skabe fantastiske biblioteker.
  • Er udadvendt, selvstændig og initiativrig, og som skaber gode relationer med børn, brugere, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Har modet til at prøve nye tiltag af.
  • Trives i kompleksitet og som har en nysgerrig, inddragende og imødekommende tilgang.
  • Bidrager aktivt til det gode kollegaskab og er fleksibel.

Kan arbejde i et inspirerende og travlt miljø med masser af gode kolleger.

 

Derfor skal du vælge os:

Bibliotekerne i Aarhus er i en rivende udvikling. Vi udvikler bibliotekerne fra klassiske biblioteker til medborgercentre med udgangspunkt i politikken for Borgerservice og Biblioteker 2019-2022.

Den indebærer bl.a. et stærkt fokus på samarbejde, partnerskaber, medborgerskab, formidling, borgerinddragelse, viden og læring. Det betyder bl.a. en undersøgende arbejdsmetode med afsæt i Design Thinking, udforskning af nye roller, nye måder at løse opgaver på og en tæt relation til nærområdet.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du kan præge hverdag og udvikling sammen med gode kolleger.

Børn og unge – læg og læring er et af Borgerservice og Bibliotekspolitikkens fire temaer. Legen, lysten og oplevelsen skal støtte børn og unges dannelse – både efter skole i bibliotekets uforpligtende og alternative læringsmiljøer og som en vej til demokratisk deltagelse. Her understøtter vi børns sprogudvikling, literacy, kreative kompetencer og innovative evner.

Aarhus Kommunes Biblioteker består af 19 biblioteker, og vi samarbejder på tværs af organisationen.
Dokk1 er Hovedbiblioteket, og de 18 lokalbiblioteker er spredt over kommunen og er opdelt i 3 teams i Nord, Syd og Vest med hver sin teamleder med personaleansvaret for teamet.
Derudover arbejdes med strategiske indsatser og i arbejdsgrupper på tværs af alle bibliotekerne.
Team Nord består af 6 biblioteker og 24 medarbejdere.  Risskov Bibliotek er det største lokale bibliotek i Aarhus, det ligger i et ressourcestærkt område med stor benyttelse. Her vil du få mange kolleger, da alle medarbejdere i Team Nord arbejder på Risskov Bibliotek i større eller mindre grad. Du vil blive en del af den gruppe, der arbejder med at udvikle arrangementer og aktiviteter for både børn og voksne i Team Nord.

Vi arbejder tværgående med afsæt i den fælles opgaveløsning, strategiske og lokale indsatser. De 17 verdensmål er en af de tværgående indsatser og i Risskov har vi en bibliotekshave, som vi bruger som omdrejningspunkt, for meget af den formidling vi skaber, sammen med borgerne.

Se mere om bibliotekerne på www.aakb.dk , på Facebook (Aarhus Bibliotekerne) og i Borgerservice og Bibliotekspolitikken: 

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2019-2022 | AarhusBibliotekerne (aakb.dk)
 


Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37,00



Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder i Nord, Anette Kaffka, tlf. 6192 9010 den torsdag d. 4/11 kl. 13-14 eller Leder af Biblioteksservice, Susanne Gilling, tlf. 2459 4512, den 11/11 kl. 12.30 - 14.
 

 

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  12. november 2021
 
Vi forventer, at samtalen finder sted den 17. november 2021.

 


Om os

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.