ARKEN Museum for Moderne Kunst søger ny direktør

ARKEN er et moderne internationalt museum med en stærk lokal og regional forankring. Museet har en vision og mission, som på en gang sikrer innovation og sammenhængskraft. Efter 25 år på posten har direktør Christian Gether valgt at gå på pension. Derfor søger vi en ny direktør, der kan løfte ARKEN til det næste niveau.

ARKEN er et dagsordensættende museum, der gentænker og udvikler museumsinstitutionen og dens rolle i samfundet.

  • Museet skal udvikle og præsentere internationalt konkurrencedygtige udstillinger, som både viser de største kunstnere, introducerer publikum til nye kunstnere og banebrydende kunstværker
  • Museet skal gennem sin formidlings- og undervisningspraksis være i en udviklende og inddragende dialog med alle sine besøgende og brugere, tiltrække nye brugere samt fortolke og kommentere de nyeste trends
  • Museet skal gennem sin forskning og indsamling bidrage til at producere ny og relevant viden til gavn for hele samfundet
  • Museet skal konstant styrke og udvikle sine relationer til alle vigtige interessenter, nationale og internationale samarbejdspartnere

ARKEN tiltrækker hvert år over 150.000 besøgende, som er en hjørnesten i forhold til at styrke museets internationale synlighed, prestige og samarbejde med internationale sværvægtere, som i den grad er afspejlet i museets udstillingsprogram og i forskningen.

ARKEN er en kombination af en public-service kulturinstitution og en privat virksomhed, som bliver finansieret af både offentlige tilskud, fondsmidler og i stigende grad skal skabe nye egne indtægtsstrømme. Det er direktørens opgave at sikre en god og solid balance mellem disse elementer for at kunne fastholde en professionel organisation med over 100 ansatte.

ARKEN har et stort udviklingspotentiale for den rette kandidat, og derfor er direktørstillingen sammensat og krævende. Vi leder efter en kandidat med følgende personlige og professionelle ressourcer:

  • Ledelseserfaring både med udvikling af ledere og direkte ledelse
  • Erfaring med at lede og udvikle stab på 100+ medarbejdere
  • Bred og stor indsigt indenfor områderne samtidskunst og kunsthistorie
  • Et stort og aktivt internationalt netværk
  • Politisk tæft, medieerfaring og repræsentation
  • Erfaring med at samarbejde med centrale fonde
  • Kompetencer inden for strategiudvikling og innovation
  • Evne til at kombinere de fem museumslovskrav med en udviklende og fremadskuende museumsdrift
  • Sans for godt købmandskab og kan medvirke til at udvikle og støtte de kommercielle dele af museet

Vi ansætter direktøren efter individuel forhandling.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til dette opslag eller ønsker flere oplysninger, kan du henvende dig til:

Bestyrelsesformand Eva Hofman-Bang på telefon: 20 82 96 01 eller mail eva.hofman.bang@gmail.com.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

På ARKENs hjemmeside kan du læse mere om ARKEN, f.eks. om vision og mission, årsrapporter mv.: www.arken.dk.

Ansættelsesprocessen

Ansøgningsfristen er den 1. april 2022.

Ansøgning sendes til direktor@arken.dk.

Forventet tiltrædelse den 1. august 2022 eller evt. før.