ARKEN søger kommerciel chef

ARKEN skal øge sin egenindtjening. Derfor investerer vi nu i at opbygge en robust og indtægtsskabende kommerciel afdeling. Der skal udvikles nye publikums- og medlemstilbud. Vi skal indgå i flere kommercielle partnerskaber med private virksomheder. Og vi skal i højere grad udnytte ARKENs unikke faciliteter og beliggenhed til at tiltrække flere events og større arrangementer.

Du bliver resultatansvarlig for alle ARKENs kommercielle aktiviteter. Derfor får du det overordnede ansvar for hele den kommercielle udvikling og drift, herunder ikke mindst udvikling af den digitale og analoge kunderejse og oplevelserne i forbindelse med besøg på ARKEN. Du skal udvikle nye kvalitative og indtægtsgivende klubformater for museets medlemmer og erhvervspartnere. Og du skal øge indtjeningen fra udlejning og events, kreative og kommercielle samarbejder, medlemsklubber samt fra ARKENs butik og café. 

Stillingen er nyoprettet, så du får virkeligt mulighed for at sætte dit personlige præg på strategi og eksekvering.

Du bliver en del af ARKENS ledelse og refererer direkte til ARKENs direktør.
Du bliver leder af to områdechefer for café og butik, 15 fastansatte og 23 timelønnede medarbejdere.

Vi forventer, at du

– er strategisk skarp og har en god forretningssans
– har udviklet og implementeret kommercielle initiativer med succes
– har erfaring fra oplevelsesøkonomien
– kan navigere i krydsfelterne mellem kulturel og kommerciel virksomhedsdrift
– har indsigt i og forståelse for udvikling af medlemsbaserede fællesskaber
– er god til at udvikle og pleje relationer og netværk og ikke bleg for at opsøge nye forretningsforbindelser og samarbejder
– er en aktiv kommerciel chef, der udover at arbejde strategisk og målrettet med museets kommercielle aktiviteter befinder dig godt på gulvet og selv indgår i afdelingens daglige arbejde. Du skal være klar til at hjælpe kollegerne, når noget skal gå stærkt
– praktiserer og motiverer et varmt og engageret værtskab

Dit lederskab er karakteriseret ved:

– du er en erfaren leder med gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
– du er inddragende med fokus på medarbejdernes trivsel, evner og muligheder
– du kan arbejde sammen med folk med meget forskellige fagligheder
– du har en positiv tilgang til andre mennesker, og du ser muligheder frem for begrænsninger

Løn og ansættelse

Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter kvalifikationer.
Tiltrædelse snarest muligt.

Send din ansøgning hurtigst muligt til: kommerciel@arken.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Marie Nipper på director@arken.dk eller 6122 3839.

ARKEN ønsker at afspejle samfundet og opfordrer alle kvalificerede – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder.

Om ARKEN

ARKEN er et modigt, nytænkende og relevant museum, der engagerer det brede publikum. Vi præsenterer dansk og international kunst i særklasse og tilbyder høj kvalitet i alle vores forretningsområder. Vi skaber engagerende formidling og møder gæsterne med et varmt værtskab.

Som ansat på museet vil man indtil juni 2023 indgå i strategien ’ARKEN i balance’, en strategi, der har fokus på det gode arbejdsliv. Strategien indeholder bl.a. afprøvningen af fokuseret arbejdstid, optimering af mail- og mødekultur samt restitutionstid.