Art Director
Ønsker du at gøre planeten til et bedre sted gennem branding og visuel kommunikation?
Til at udvikle og drive vores visuelle univers og kommunikation leder vi efter en art director, der brænder for at bidrage med ideer og elsker at eksekvere på dem. Du får det visuelle ejerskab for vores brand fra A til Å.
Om ReSea Project
Vi er en startup virksomhed med en stor ambition – og vi er allerede godt på vej som den hurtigst voksende dokumenterede og certificerede løsning indenfor vores felt.
Vi kæmper hver dag for et hav uden plastikforurening. Siden januar 2021 har vi fjernet knap 2 millioner kg plastik fra hav og floder (tilsvarende 100 millioner single-use plastikflasker!). Vores arbejde er muligt med opbakning fra ansvarlige virksomheder verden over, og sammen med dem gør vi en målbar og dokumenteret forskel for vores planet her og nu.
Fundamentet er lagt, og ambitionerne for de kommende år er store, og du kan blive en del af rejsen. Vi er et nyt og lille team på vores hovedkontor i Herlev sammensat af erfarne kræfter indenfor hver vores felt, hvilket giver optimal mulighed for at sparre og udveksle ideer og erfaring på tværs og samtidig have ejerskab for eget område. Du motiveres af at være på et team, hvor viljen til at levere og lære undervejs er stor.
Lær mere om vores arbejde og mission her: www.reseaproject.com.
Din profil
Vi forestiller os, at du er passioneret og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der virker visuelt både on- og offline, samtidig med at du elsker at tænke nyt og ud af boksen, så vi rammer den originale ide, der trænger igennem hos vores samarbejdspartnere og potentielle samarbejdspartnere.
Du trives med en blanding af små daglige opgaver og større innovative udviklingsprojekter. Du er en aktiv og vigtig medspiller på teamet i udvikling af marketingprojekterne, og samtidig elsker du at arbejde selvstændigt med dine opgaver og er ikke bange for at eksekvere. Du er altid struktureret og kvalitetsbevidst og motiveres af at skabe og levere et gennemarbejdet resultat.
Du har muligvis udviklet dit håndværk hos et kreativt bureau eller i en lignende stilling hos et brand gennem flere år. Det vigtigste er, at du elsker grafisk design, og at din praktiske erfaring er på plads.
Opgaver
Du evner at arbejde med ReSea Projects brand på tværs af kanaler, så vi er nemt genkendelig som afsender, uanset hvor man møder os.
- Udvikling og vedligeholdelse af brand og visuel identitet
- Nytænkende salgs- og informationskampagner
- Design og opsætning af præsentations- og salgsmateriale
- Udvikling og eksekvering af website, kampagne sites og landing pages
- Videoproduktion og fotoshoots eller koordinering med eksterne kræfter heraf
Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så tøv endelig ikke med at række ud til Christine Tangdal på cta@reseaproject.com eller på tlf 4239 6036.
Send os din ansøgning, portfolio og CV via nedenstående ansøgningsknap. Vi holder løbende samtaler, da vi brænder for at komme i gang. Så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien