AV Center søger dygtige teknikere til installationsteamet i Aarhus
Nu har du muligheden for at komme med på holdet hos en af Danmarks førende virksomheder indenfor salg, installation, service og udlejning af professionelle AV-løsninger.
Til at styrke vores fortsatte vækst, søger vi en dygtig kollega til vores installationsteam i Aarhus.
Din baggrund er ikke afgørende, men du har en håndværksmæssig baggrund eller blot hænderne skruet rigtigt på.
Er du selv nysgerrig på lyd, billede, IT-udstyr og lignende, vil den personlige interesse helt sikkert komme dig til gavn i jobbet.
Opgaverne omfatter installation af løsninger med projektorer, lydanlæg, storskærme og videokonference-udstyr i Øst & Midtjylland.
Vores kunder er private virksomheder, samt offentlige og statslige institutioner. Du kan se nogle af vores installationer på https://www.avcenter.dk/om-os/cases
Vi lægger vægt på gode samarbejdsrelationer, at du er en ansvarsbevidst og struktureret teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt. Vores arbejdsmiljø er uformelt og rart.
Så har du lyst til et afvekslende job i et dynamisk team, er du måske den vi søger.
Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Jørgensen på telefon 23 46 66 78.
Ansøgning sendes på mail til hj@avcenter.dk. Samtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdssted: AV CENTER Aarhus ApS, Tomsagervej 10, 8230 Åbyhøj
Kørekort:
B(Almindelig bil),
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
