Bassanger søges til Gl. Holte Kirkes Kantori

Har du passion for ensemblesang og en solistisk skolet stemme?

Har du lyst til at være en del af et vokalensemble og kantori på højeste professionelle niveau, hvor man med passion favner hele korrepertoiret fra den tidlige vokalpolyfoni og helt op til i dag?
 

Gammel Holte Kirke har nu en ledige stilling som bassanger i vores professionelle kantori (SATB). Vi tilbyder ikke kun musikalsk udfordring og udvikling, men også en god og tryg stemning mellem kollegaer og menighed, hvor fællesskab og musikglæde går hånd i hånd.

Vi søger en god bassanger på konservatorielignende niveau og med klassisk korerfaring. Koret bliver ledet af kirkens organist og dirigent Martin Eriksson.

Stillingen omfatter

  • Gudstjenester på alle søn- og helligdage kl. 10.00 (inkl. en times prøve).
  • Konfirmationsgudstjenester
  • 3 koncertprojekter/musikgudstjenester årligt.

Løn

Fast månedsløn er 7.360 kr. 5 ugers optjent feriesøndage samt 3 ekstra frisøndage når kirkens andre kor medvirker i gudstjenesten. Stillingen er normeret til 3 timer om ugen.

I øvrigt

Musikken værdsættes meget højt i Gl. Holte Kirke, og den klassiske musikprofil prioriteres. Kirken er placeret tæt på København, og det er let at komme til kirken både i bil og med offentlig transport.

Ansøgning

For at komme til forsyngning, send mail med en kort præsentation med oplysninger om, hvor du har sunget, er uddannet osv. Ansøgningsfrist: 28. november.

Kontakt

Organist og dirigent Martin Eriksson: 24806077 eller e-mail organist@glholtekirke.dk

Der er 1 ledig stilling