Biblioteksformidler
til LollandBibliotekerne
Har du projektlederkompetencer og har du lyst til at holde stafetten højt indtil august 2022, hvor vores projektleder kommer tilbage fra barsel? Brænder du for at formidle kultur på en nyskabende og projektorienteret måder, og vil du - sammen med dine gode kolleger - være med til at videregive glæden ved sprog, litteratur og læsning, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi er i fuld gang med en transformationsproces, der skal gøre vores tre biblioteker klar til fremtidens udfordringer. I rollen som biblioteksformidler med projektlederkompetencer bliver du bl.a. projektleder for ”Vilde historier”, hvor vi sammen med Roskilde Bibliotekerne og Nota afprøver nye, kreative veje til at skabe læselyst blandt andet i udvalgte landsbyer på Lolland, hvor deltagerne skal skabe deres egne fortællinger og historier.
Du har praktisk erfaring med drift af projekter, og stor lyst til at opsøge og afdække muligheder for projektdeltagelse og finansiering med eksterne partnere såvel lokalt, regionalt som nationalt. Hvis du har erfaring med fondsansøgninger, vil det være yderligere en fordel.
Du trives med en afvekslende hverdag, hvor dét at fokusere på fremadrettede indsatser, der møder brugernes behov følges med kvalitetssikring af igangværende projekter og deltagelse i gennemførelse af specielle indsatser for udvalgte målgrupper som f.eks. tweens eller omkring early literacy.
Vi forventer at du:
- har en lang eller mellemlang uddannelse som for eksempel Bibliotekar DB, Cand. Scient. Bibl., Cand. Mag. i kulturformidling eller lignende
- har erfaring med udvikling og drift af projekter og at fungere i rollen som projektleder
- er udadvendt, nærværende og en driftssikker formidler
- tør tænke utraditionelt og ud af boksen
- kan opbygge gode arbejdsrelationer og skabe netværk
- kan arbejde selvstændigt med sikkert blik for sammenhænge og helheder
- følger opgaverne til dørs og opnår gode resultater
- går på arbejde med en positiv, humørfyldt og engageret indstilling
Vi kan tilbyde dig:
- et job med faglige og personlige udviklingsmuligheder
- engagerede kollegaer
- en ledelse, der bakker op
- en arbejdsplads med kontakt til mange mennesker i alle aldre
- en dagligdag, der veksler med mange arbejdsopgaver
- en fleksibel arbejdsplads.
Lolland Kommune har biblioteker i Nakskov, Maribo og Rødbyhavn, og borgerservice er en del af bibliotekerne i Nakskov og Maribo. Vi er i alt ca. 55 medarbejdere, heraf knapt halvdelen ansat på biblioteksområdet. Vi arbejder godt sammen om, at sikre alle Lolland Kommunes borgere fri og lige adgang til kultur, viden, og læring samt bidrage til at styrke medborgerskab og demokrati, samt ikke mindst understøtte en stærk næste generation.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Souschef Helge Borum på tlf. 6155 1896 eller TR Alfred Christensen på tlf. 5467 7534.
Der er tale om et vikariat på fuld tid, der løber til august 2022. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Sektoren for Kultur, Fritid og Borgerservice har indgået lokalaftale om vilkår i forbindelse med hjemmearbejde.
Der vil inden ansættelse blive rekvireret børne- og straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
Primært arbejdssted vil være hovedbiblioteket i Nakskov med lejlighedsvis tjeneste på bibliotekerne i Maribo og Rødbyhavn.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 21.4.2021. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 17. Tiltrædelse senest d. 1. juni 2022.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!