Bliv regnskabsassistent i Koda og NCB, og vær med til at skabe et stærkere musikliv

Vil du være med til at nørde tal og sikre kvalitet og drift i vores? Er du omhyggelig, systematisk og sætter en ære i at levere korrekt og til tiden? Og vil du arbejde med musikelskende kollegaer i en organisation, der har musikliv og bæredygtighed på agendaen? Vores arbejdsmiljø er mangfoldigt – og det håber vi, at du kan se dig selv i.

Vil du være med til at nørde tal og sikre kvalitet og drift i vores økonomiafdeling? Er du omhyggelig, systematisk og sætter en ære i at levere korrekt og til tiden? Og vil du arbejde med musikelskende kollegaer i en organisation, der har musikliv og bæredygtighed på agendaen? Vores arbejdsmiljø er mangfoldigt – og det håber vi, at du kan se dig selv i.

Som regnskabsassistent får du stor røreflade med både Koda og NCB. Vi står overfor at skulle opgradere vores ERP-systemer for at efterkomme den nye bogføringslov. I den forbindelse vil du få rig mulighed for at deltage i implementeringen heraf og udvikle dig efter interesse og behov. Som afdeling sætter vi pris på også at kunne have det sjovt og give plads til hinanden. Desuden har vi stor frihed i egen planlægning af opgaver og uge, så det hele fungerer og går op.

Kamilla Normann Nielsen, Financial support og controller

Din dagligdag som regnskabsassistent

I Koda skaber du værdi ved at sikre, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt. Det gør vi sammen i flotte lokaler i Nordhavn, hvor vi hver måned synger personalemødet ind. Du bliver en del af økonomiafdelingen, der består af 5 medarbejdere og en CFO, som du vil referere til. Din primære opgave bliver at bidrage til, at interne retningslinjer og arbejdsgange overholdes, vedligeholdes og udvikles, så vi fortsat tilbyder vores kolleger sparring af høj kvalitet og service. Mere konkret kommer din hverdag til at gå med at:

  • deltage i den daglige drift i form af bl.a. kreditor- og debitorbogholderi, løbende bogføring, kontering og registrering af ind- og udbetalinger.
  • bidrage ved månedsafslutninger og -rapportering samt løbende afstemninger for Koda og NCB.
  • lave moms- og skatteindberetninger og indberetning til listesystem ved ind- og udbetalinger til og fra udlandet.
  • sparre med kolleger på tværs af hele Koda.

To dage kan sagtens være ens i Koda. Men det er helt op til dig. Vi tror på fleksibilitet og frihed under ansvar – så længe du løser dine opgaver, kan du arbejde hjemme, hente børn eller gå til Saxofon hver onsdag kl. 15.00.

Du er mere end bare en regnskabsassistent

Musikken rejser hurtigere end nogensinde og når et stadigt større publikum. Det kræver, at vi stiller det bedst mulige team. Derfor prioriterer vi lige dele personlighed, faglighed og interesse. Vi har ikke en udtømmende tjekliste, men vi forestiller os, at du er en person, der udover at have en relevant økonomisk baggrund og interesse for de klassiske regnskabsdiscipliner:

  • arbejder med øje for detaljen og trives med drifts- og rutineprægede opgaver.
  • er motiveret for at lære og udvikle dig, samtidig med at du bidrager med egen viden.
  • navigerer ubesværet og let finder dig hjemme i forskellige IT-systemer, da vi opererer i forskellige ERP-systemer.

Koda for et stærkere musikliv – og arbejdsliv

Vi arbejder målrettet for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Det samme gælder for vores ansatte. Vi er en moderne arbejdsplads med fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med plads til familieliv, lægebesøg og hjemmearbejdsdage. Attraktive pensions-, sundheds- og barselsordninger er en selvfølge i Koda. Det er ingen kunst at værne om god trivsel og fællesskab, når ansatte nyder at samles på tagterrassen i solskinsvejr, deltage i sociale arrangementer og mødes i foreninger for både kunst- og sportsentusiaster. Vi arbejder med mangfoldighed ved at bidrage til Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene, 8: Anstændige jobs og bæredygtig vækst og 10: Mindre ulighed.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os en ansøgning med dit bud på, hvordan du ser dig selv i Koda. Vi opfordrer alle til at søge, som kan se sig selv i stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Og det mener vi – derfor har vi fjernet markører som billede og adresse i vores rekrutteringssystem, og opfordrer også til at du undlader at oplyse dette i dine medsendte dokumenter.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koda som arbejdsplads, så ræk endelig ud til financial support og controller Kamilla Normann Nielsen på knn@koda.dk / 2273 4916 eller HR-konsulent Liv Juel-Nielsen på lwn@koda.dk / 6189 3265.

Ansøgningsfrist er d. 23. april 2024.