Børnebibliotekar

Har du en ivrig bibliotekslyst og brænder du for at formidle litteratur til børn?

Er du en fantasifuld og sulten læser og kulturforbruger i øjenhøjde med de yngste borgere? Så leder Albertslund Bibliotek lige nu efter sådan én som dig.

Albertslund Bibliotek er et litteraturhus og et fællesskab på Vestegnen, som arbejder med store ambitioner og højt til loftet. Vi smitter vores omgivelser med vores kærlighed til litteratur og vi samarbejder i øst og i vest for at udbrede budskabet om at kultur og litteratur kan hjælpe til med at berige livet, og gøre verden god og rar at leve i.

Albertslund Bibliotek er en arbejdsplads som rummer plads til forskellighed og opgaverne løser vi meget gerne sammen. Huset rummer både bibliotek, borgerservice og billedskole, og synergien herimellem gør vi en dyd ud af at dyrke. Vi sætter borgeren i centrum og har opmærksomheden rettet mod: kultur for alle, samarbejde og mødesteder som er de tre væsentlige pejlemærker i Albertslund Kommunes kulturpolitik.

Læs kulturpolitikken her: https://albertslund.dk/media/tqznfxnv/kulturpolitik.pdf

Jobbet her handler primært om at arbejde med børnelitteraturen, bogsamlingen og børnelitteraturformidlingen – og på ægte Albertslundsk manér, er det vigtigste af alt, at det sker i samarbejde med kolleger, samarbejdspartnere og borgere. Du kommer til at betjene institutioner, børn og familier i bibliotekets rum, og du kommer til at arbejde opsøgende med litteratur og kulturformater ude i børneinstitutionerne og festivalerne i byen. Ud over at have udlånsvagter og at arbejde med litteratur og læsning for børn, vil der også være et stort fokus på at formidle bibliotekets aktiviteter til børnene selv – og til byen. På Albertslund Bibliotek vil du få gode rammer til, at bringe din faglighed i spil, og mulighed for at formidle i dybden. 

Hvis nu du er:
•    Uddannet i børnelitteratur eller bibliotek – eller meget gerne begge dele
•    Godt inde i biblioteksverdenen
•    Frisk på at arbejde i projekter med børnebiblioteksudvikling som kerne
•    Kompetent ud i digital – og fysisk – formidling til børn og familier - og har lyst til at prøve nye formater af i samspil med dine kollegaer
•    Vild med at være vært i børnebiblioteket
•    Glad for at samarbejde og dygtig til at planlægge 
•    God til at have is i maven (og også at sige til i god tid, hvis den begynder at smelte)
•    Fuld af god humor

SÅ vil vi elske at høre hvilke gode idéer du har, og hvordan lige præcis du tænker, at du passer godt ind på Albertslund Bibliotek.

Stillingen er ledig til besættelse 1. november, og forankret i Team Oplevelse og Viden.
Arbejdstiden er 30 timer ugentligt og du skal regne med min. én ugentlig aftenvagt til kl. 18 og vagt hver 5. lørdag til kl. 14

Ansøgningsfrist d. 22.9.2021. Samtaler afholdes d. 29.9.2021.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teamchef Daniel Rastén på dar@albertslundbib.dk eller mobil: 22 36 34 84 eller Bibliotekschef  Marie-Louise Fischer Hoffmann på mfh@albertslundbib.dk eller mobil: 23 31 49 26.