Børnebibliotekar til Frederikssund Bibliotekerne
Ambitiøs og visionær børnebibliotekar til Frederikssund Bibliotekerne
Har du hovedet fyldt med gode formidlingsprojekter for de 6-14- årige og er dit ambitionsniveau højt? Og har du kapaciteten til at føre tankerne ud i livet i et tæt samarbejde med dine kolleger, så er stillingen som børnebibliotekar i Frederikssund måske lige noget for dig?
Om jobbet
Pr. 1. marts 2022 søger Frederikssund Bibliotekerne en børnebibliotekar til en stilling på 25 timer pr. uge.
Du kommer til at indgå i Team Børn, der arbejder med formidling til de 0-14-årige. Du skal arbejde målrettet med at udvikle bibliotekets indsats overfor skolebørnene. Vores overordnede målsætning er at styrke lystlæsningen i børnenes liv og sammen med skolerne løfte læsekompetencerne. Vi vil styrke den digitale dannelse og medvirke til at give børn i Frederikssund Kommune et godt afsæt for at blive kritiske og demokratiske samfundsborgere. Disse overordnede målsætninger skal du være med til at konkretisere og føre ud i livet. Vi samarbejder med mange institutioner og skoler og det samarbejde skal fortsat udvikles. Du må meget gerne komme med vinkler der udfordrer daglig praksis, og vi forventer et konstruktivt kritisk indspark i biblioteksudviklingen, som kan bidrage til udviklingen af nye formidlingsformater.
Du kommer til at indgå i bibliotekets daglige drift og udvikling. Her lægger vi vægt på dine evner til at indgå og se dig selv som en del af arbejdspladsen som helhed med fælles mål og opgaver for øje. Vi forventer, at du har lyst til at indgå i børnebibliotekets daglige arbejde, at du melder ind på fælles opgaver, og at du går op i, at børnebiblioteket altid fremstår indbydende og inspirerende. Du kommer til at indgå i den daglige betjening med 1-2 ugentlige vagter og du medvirker løbende til at afholde arrangementer, workshops, undervisning og lignende opgaver.
Din personlige profil
Du er uddannet bibliotekar, magister, eller en anden relevant akademisk baggrund. Vi forventer, at du har erfaring med arbejdet i et folkebibliotek. Du mestrer overblik og koordinering og jonglerer med forskellige opgaver. Du har stærke digitale kompetencer – meget undervisning sker med brug af diverse devices og dem mestrer du selvfølgelig. Du har en ligefrem og ukompliceret stil, og du kan arbejde med mange virkemidler og sætte humoren i spil. Du evner at opbygge relationer og knytte stærke netværk. Du arbejder i et højt tempo og din energi er smittende.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads med godt kollegaskab og med mange spændende udfordringer. Vi er fordelt på 4 huse, og du vil få din daglige arbejdsplads i Frederikssund. Stillingen er på 25 timer pr. uge med ansættelse fra den 1. marts 2022. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Den 17. januar 2022.
Ansættelsessamtalerne forventes gennemført den 20. januar 2022. For yderligere oplysninger om stillingen kan bibliotekschef Mette Jonstrup, mail mjlar@frederikssund.dk eller telefon 40 23 73 99 kontaktes. Til ansøgningen vedlægges CV og kopi af eksamensbevis, udtalelser m.v.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien